Kuhn vil beholde Thygesen
Mikkel Thygesen er så småt ved at udvikle sig til en institution i FC Midtjylland, hvor hans fightervilje og lederegenskaber har gjort ham til anfører.
Men hans nuværende kontrakt med Ulvene står til at udløbe næste sommer, og parterne har endnu ikke fundet ud af at forlænge samarbejdet.
Det så cheftræner Allan Kuhn ellers gerne, at man gjorde.
- Jeg er glad for at have Mikkel i truppen. Han leverer gode præstationer og er vigtig for vores hold. Ud fra en sportslig vinkel ser jeg gerne, at han bliver, men det er ikke mig, der står for klubbens kontrakter, siger Allan Kuhn til tipsbladet.dk.