Vejle-målmand Jimmy Nielsen ser efter et skuffende efterår frem til positive ændringer omkring førsteholdet i Vejle Boldklub.
Den rutinerede målmand håber, at spillerne til foråret bliver bedre til at følge cheftræner Mats Grens taktiske ideer, og så efterlyser den tidligere AaB'er en mere positiv stemning omkring det at spille fodbold og tro på gode resultater.
Vejle-direktør Henrik Tønder og cheftræner Mats Gren har varslet, at spillere, der ikke har lyst til at være i klubben, meget vel kan forlade klubben til vinter, og det kan Jimmy Nielsen kun bakke op om.
- Nu har vi gennem længere tid set, at truppen ikke fungerer hverken på eller udenfor banen. Der skal måske ryddes op i truppen. Dem, der ikke ønsker at være der, skal sælges eller have lov til at gå. Jeg er 100 procent enig med ledelsen. Der er givet nok chancer til den her trup. Det behøves ikke at være en dans på roser. Man behøves ikke være lige gode venner med alle. Men resultaterne har svigtet, siger Jimmy Nielsen til Tipsbladet.
Vejle Amts Folkeblad kan her til morgen fortælle, at Martin Pedersen og Eduardo Delani har fået fri fra træning til at finde en ny klub.
Du kan læse mere om Jimmy Nielsens syn på VB-nedturen og nordjydens håb for fremtiden i Tipsbladet Update, der er på gaden nu. Du kan også købe online adgang til artiklen ved at klikke her.
Kommentarer
Ja det kan han jo sagtens sige, han er jo selv på vej væk
Skriv din egen kommentar