Generelle

Hvem er efterårets bedste venstre back?

Hvem har været efterårets bedste venstre back i Superligaen? Vi har nomineret tre spillere.

Tipsbladet.dk er i samarbejde med brugerne i gang med at kåre Efterårets Hold i Superligaen, og vi er nu nået til venstre back. Hvem skal det være? Det er spørgsmålet, som I får lov til at svare på. Erik Sviatchenko vandt afstemingen om at spille ved siden af Daniel Agger i det centrale forsvar, og nu skal vi have fundet sidste mand til forsvaret og holdets venstre back.
 
Denne afstemning slutter fredag klokken 12.00. Her åbner en ny afstemning, hvor vi skal have fundet Superligaens bedste højre midtbanespiller.

De tre nominerede er:

Ludwig Augustinsson, FC København (16 ligakampe/1 mål)



FC Københavns unge venstre back har siden sin ankomst til Superligaen og FCK leveret store præstationer for Ståle Solbakkens mandskab. Han er fast mand, en trussel ved dødbolde og altid garant for løb frem i banen, der gør ham selv farlig, ligesom han gør modspillerne farlige. I denne sæson har Ludwig Augustinsson scoret en enkelt gang, og han har bidraget med fem assists i 16 kampe i Superligaen. Det er forrygende tal for en venstre back.

Riza Durmisi, Brøndby IF (14 ligakampe/0 mål)



Brøndby-backen Riza Durmisi bliver bare ved med at hæve sit niveau. Siden han i begyndelsen af foråret blev sat af i Brøndby, har han sat sig tungt på pladsen som venstre back i Brøndby, ligesom han har fået sit gennembrud på landsholdet. I dette efterår har Riza Durmisi spillet 14 kampe i Superligaen. Det er blevet til to assists for venstrebacken, der også har været tæt på at score med sine evner som frisparksskytte.

Patrick Mtiliga, FC Nordsjælland (15 ligakampe/1 mål)


Er en af de spillere, der skal løfte i FC Nordsjælland i kraft af sit virke som anfører og sin rutine. Den tidligere landsholdsback har leveret et godt og stabilt efterår, hvor han dog har haft lidt problemer i det defensive. Hans styrke er en god boldomgang, og at han kommer med frem i banen og gør situationerne farlige. Selv om Mtiliga er blevet 34 år, spiller han stadig godt, og han har i dette efterår leveret fint for et Nordsjælland-hold, der har været lidt og og ned.
  • Ludwig Augustinsson, FC København37% (974 stemmer)
  • Riza Durmisi, Brøndby IF61% (1615 stemmer)
  • Patrick Mtiliga, FC Nordsjælland2% (48 stemmer)
Antal stemmer: 2637