Fenerbahce vil være de største

Fenerbahce er årets overraskelse i Champions League, men det stopper ikke her. Klubben har ambitioner om at blive en global stormagt.



Der var jubel i de tyrkiske medier, da Fenerbahce kvalificerede sig til kvartfinalerne i Champions League ved at eliminere Sevilla på straffespark. Men i dagene efter triumfen bredte de store overskrifter sig også til avisernes erhvervssektioner. For på børsen i hjembyen Istanbul steg aktierne i Fenerbahce til rekordhøjde, så klubben nu har en markedsværdi på 5,5 mia. kroner.

Dermed er Fenerbahce dobbelt så meget værd som de nærmeste rivaler Galatasaray, Besiktas og Trabzonspor til sammen, og klubpræsident Aziz Yildirim blev rost for langsigtet planlægning, professionel ledelse og for at have omdannet den 101 år gamle sportsforening til en moderne virksomhed.

“Vi vil inden for de næste ti år være lige så store som Chelsea, Milan, Manchester United og Real Madrid. Det er uundgåeligt. De næste ti år tilhører Fenerbahce. Det må alle andre bare erkende. Vi har endnu ikke vist vores fulde potentiale, men Fenerbahce har taget det første skridt og er vokset yderligere,” sagde Aziz Yildirim efter kampen mod Sevilla.

Femstjernet stadion
På revisorfirmaet Deloittes seneste rangliste over verdens rigeste klubber er Fenerbahce kravlet op på en 25. plads med en omsætning på ca. 650 mio. kroner om året. Denne sæson er budgettet på godt 800 mio. kroner. Med deltagelsen i Champions League forventes klubben at lægge yderligere mindst 200 mio. kroner til det tal.

En stor del af indtægterne kommer fra butikskæden Fenerium, der sælger alt fra spiritus, parfume og smykker i klubbens navn. Kilder i klubben har til tyrkisk presse oplyst, at på grund af den enorme succes i Champions League er omsætningen i Fenerium-butikkerne denne sæson næsten fordoblet.

Et andet synligt bevis på klubbens fremdrift er hjemmebanen Sükrü Saracoglu. Aziz Yildirim satte en total ombygning og renovering i gang, som blev fuldendt i 2006. Sidste år fik Sükrü Saracoglu af UEFA tildelt topkarakteren fem stjerner og udpeget som stedet, hvor UEFA Cup-finalen skal spilles i 2009.

Gennemsnit på 40.000 tilskuere
Og stadion er da også unikt i Tyrkiet, hvor fodboldbanerne normalt er omkranset af en løbebane. På det nye Sükrü Saracoglu sidder tilskuerne tæt på sidelinien, hvilket også gør stemningen ekstra intimiderende for modstanderne. I Champions League er Fenerbahce sammen med Manchester United det eneste mandskab, der har vundet samtlige sine hjemmekampe.

– Det er en fantastisk hjemmebane, Fenerbahce har. Det var sjovt at spille på Sükrü Saracoglu, for deres fans er gode til at synge og bakke deres hold op. Det er ikke sådan, at de er på nakken af udeholdet hele tiden, men lunten er lidt kortere her nede, så man skal ikke lave alt for store frispark, før der piftes, og skældsordene vælter ned over én, fortæller den tidligere Silkeborg-spiller Jens Bertel Askou, som denne sæson haft fornøjelsen af at opleve to gange denne sæson for sin tyrkiske klub Kasimpasa.

Investeringen har givet masser af tyrkiske lira i klubkassen. Fenerbahces tilskuergennemsnit er øget fra 30.000 til omkring 40.000 tilskuere pr. kamp – det højeste i den tyrkiske liga – og langt mere end det næsthøjeste på godt 26.000, der kommer til lokalrivalerne Besiktas’ hjemmekampe.

Mini-Brasilien
Fenerbahces trup har i alt syv brasilianere. Den brasilianske træner Zico skaffede først angriberen Deivid til klubben plus de brasilianske forsvarsspillere Edu og Vederson. Det store kup gjorde man i sommer, da den brasilianske back Roberto Carlos skiftede transferfrit efter 11 år i Real Madrid.

– Det er et klassehold med en blanding af gode brasilianske og tyrkiske spillere. De var ikke helt oppe at ringe, da vi mødte dem første gang, men da vi mødte dem på udebane for ti dage siden, spillede vi en god kamp og tabte alligevel 3-0, siger Jens Bertel Askou.

– Det er i offensiven, de har deres styrke. De er dygtige til at være i boldbesiddelse og kan variere både deres spil og opstilling. Og så spiller de meget tålmodigt, ja nærmest spansk. Deres vigtigste spiller er anføreren Alex de Souza. Han er ikke bare målfarlig, men også god til at løbe i dybden og gøre angriberne bedre,« siger Askou.

To topscorere
Netop Alex har haft en fænomenal sæson i klubben og scorede bl. a. begge mål, da Fenerbahce lørdag fastholdt førstepladsen i den tyrkiske liga med en sejr på 2-1 over Besiktas. Hvor stærk Fenerbahces offensiv er ses af det faktum, at Alex nu deler førstepladsen på ligaens topscorerliste med klubkammeraten Semih Sentürk.

Fenerbahce råder også over den uruguayanske forsvarer Diego Lugano, den chilenske landsholdsanfører Carlos Maldonado, den serbiske målkonge Mateja Kezman og den kraftfulde ghanesiske midtbanemand Steven Appiah.

Fenerbahces trup tæller omkring ti tyrkiske landsholdsspillere, men kun midtbanespilleren Ugur Boral, backen Denis Baris, målmand Volkan Demirel og så den tidligere brasilianer Mehmet Aurelio er regelmæssigt med, når tyrkerne spiller landskamp.







LIVE

TransferLIVE: Dansker præsenteret i storklub

Han bliver cheftræner i Brøndby

Han er topfavorit til at erstatte Kent Nielsen

Fatter intet af Barcas AC-beslutning: Hensynsløst!

Nu melder Christian Eriksen ud

Afsløring: Kæmpeskifte – millioner til dansk klub

Vildt: Håner Real Madrid efter gigantbud

Mathias Jensen kan få kæmpe hyre i Panathinaikos



EKSKLUSIVT

Afsløring: Bombe – Real Madrid overvejer Yirenkyi

Jagter rekorddyr Premier League-stjerne

OB jagter tidligere Superliga-profil

FCK henter svensk talent

Avis: Derfor afviser Ian Subiabre skifte til FCM



EKSKLUSIVT

David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid! 

Dansk stortalent meldes færdig – bejlere står i kø

Tragisk: Tidl. Esbjerg-spiller er død – blev 27 år

Bud på 1,12 milliard afvist

Jonas Wind til danskerklub?

Lyngby-stjerne i chokskifte til Barcelona?



FANKLUBBEN

Det har været en elendig sæson

Bayern meldes på Rashford-jagt, men der et problem

Rygtet til Danmark i år: Nu er han på klubjagt

Supercomputer: De vinder VM

Sat til salg – så dyr er han

Hold øje med FCK – sker det i denne uge?

Overraskende transfermelding om Diant Ramaj

DR og TV 2: De er værter og eksperter til VM

Klar melding fra Thomas Gravesen

Han bliver IKKE Brøndbys nye cheftræner

Erstatter han Kent Nielsen? Alt kan lade sig gøre

Afsløring: Silas Andersen på plads i Sporting CP

Jens Rohde kræver DBU-handling efter VM-afvisning



TOPNYHED

Giver bud på ny Brøndby-træner: I griner, men…

Her er 10 stortalenter du bare SKAL se til VM

Dialog om dansk profil – koster 105 mio.