Generelle

Julia hader London

Den nye Arsenalspiller Andrej Arsjavin og kæresten Julia går hjemme

Den nye Arsenalspiller Andrej Arsjavin og kæresten Julia går hjemme i Rusland for at være landets svar på David og Victoria Beckham.

Mens David Beckham har begejstret på og uden for banen, er fruen ofte blevet hængt ud som værende krukket og bestemmende. Noget som Arsjavins bedre halvdel tilsyneladene også mestrer. I hvert fald kan der vente hende en hård tid i England, der har alt andet end begejstret den russiske skønhed."Indbyggerne i London bryder jeg mig slet ikke om. De er meget beskidte og nussede. London er en meget beskidt by. Kvinderne der, er ligeglade med sig selv og med, hvordan de ser ud. De er nussede. Ofte ser man en kvinde på gaden, der sluger en hamburger, mens fedtet drybber ned ad hendes tøj."Sådan skriver Julia på kærestens hjemmeside efter et kortere besøg i sin kommende hjemby London. Men det er ikke kun kvinderne, der får et fur."Den engelske mad er modbydelig. Det smager ikke godt, og prisen står slet ikke til måls med kvaliteten," skriver hun.Selv den kulturbærende øl får kniven af den kommende London'er."Jeg kan heller ikke lide den engelske øl. Jeg fatter ikke, hvordan alle i England kan drikke det ved middagstid. Jeg var der kun i få dage, jeg havde hjemve. Jeg ville hjem til mit hjem i St Petersburg."Herfra kan der kun lyde et held og lykke til Julia, som man må håbe bliver nådigt modtaget af den engelske befolkning og ikke mindst af pressen.