Hvordan er det nu lige, det er at være anfører, og præcis hvor anderledes er AaB i dag sammenlignet med de berusende uger i 2008, da AaB mængede sig med verdens største fodboldklubber? Thomas Augustinussen fortæller om den nye [tankestreg] gamle [tankestreg] anførerrolle, håbet for fremtiden og det helt rette håndtryk.

"Det står ret klart for mig. Hvorfor skulle jeg blive i en klub, der ikke vil beholde mig? Hvordan skal jeg ellers føle, når jeg som anfører først får et tilbud i april? De vil måske ikke ligefrem af med mig, men det føles ikke som om, de sætter pris på min indsats og betydning for holdet."

Som journalist får man installeret et form for early warning system, der [tankestreg] sådan føles det i hvert fald [tankestreg] skyder nogle sporstoffer afsted, der får ørerne til at lytte ekstra godt efter og fingre og hænder til at notere dobbelt så hurtigt, når man hører en kilde sig noget vigtigt og nyhedsværdigt.Og den følelse var i den grad til stede, da AaB-anfører Danny Califf sagde ovenstående ord i et interview med Tipsbladet i begyndelsen af april 2008, da AaB lå i pole position til et overraskende DM-guld.Der var ikke andre til at høre dem i klubkantinen på Hornevej i det østlige Aalborg, men havde Lynge Jakobsen og AaB været i tvivl før, hørte de i hvert fald Califfs utilfredshed i store bogstaver i Tipsbladet 14. april og igen få dage senere, da AaB's guldrival FC Midtjylland 19. april præsenterede en fire-årig aftale med amerikaneren.En kynisk sjæl kunne finde på at fremture, at FCM og Jens Ørgaard kun gjorde det i forsøget på at ryste AaB [det lykkedes ikke], i hvert fald når man så amerikaneren spille i et FCM-system med højt pres, som hovedstødsstærke og ikke særlig hurtige Califf slet ikke passede til.Men AaB skulle have ny anfører, og det blev Thomas Augustinussen, der fik æren at gå forrest, da AaB skulle forsvare guldet og spille i Champions League i efter den korte sommerpause i juni 2008."Jeg fik bare at vide af Bruce, at jeg var hans anfører. Det kom lidt...Danny smuttede, og Kuhn var her stadigvæk. Han snakkede sammen med Lynge, og i mesterskabsåret spillede jeg fast på den centrale midtbane og havde et godt år. Og jeg var trods alt 27-28 år. Jeg var en af de rutinerede og havde været i AaB hele livet," siger Thomas Augustinussen til Tipsbladet.Augustinussen, der her i foråret 2012 igen er blevet AaB-anfører, var tilbage i 2008 et af AaB's hotteste salgsemner efter DM-guldet. Men med Champions League forude og et anførerbind var Augustinussen klar på at blive i AaB, og efter den gode sæson krævede det nye job i første omgang ikke den store ekstra indsats i mandskabspleje."Alle trupper er forskellige, og dengang kørte det bare derudaf af sig selv for holdet. Der var ikke så mange negative ting," siger Thomas Augustinussen.

Champions League det største

Nej dengang i efteråret 2008 handlede det meste om, at AaB nu skulle spille Champions League med Manchester United, Villarreal og Celtic. Både i AaB, Aalborg, Nordjylland, ja hele Danmark, var der et enormt fokus på AaB. Og når Thomas Augustinussen ser tilbage i dag, var det både hans største udfordring og glæde ved det første forsøg som anfører i AaB.

"Det var noget af en manddomsprøve. Jeg skulle pludselig til pressemøder og tale engelsk, tale med udenlandske journalister. Ja der var mange ting i det. Jeg er mere rustet her anden gang. Jeg bliver nok spurgt om flere ting i pressen, så det er jeg klar til, "siger Thomas Augustinssen."Da vi havde Manchester United på besøg til anden kamp var der 300-400 journalister. Det var et ret stort pressemøde med en masse udenlandske journalister. Der var jeg lidt nervøs og skulle have tænkt igennem, hvad jeg skulle sige," fortæller Augustinussen.Især den første hjemmekamp, som var den kamp mod Manchester United med de mange hundrede journalister, står klart for Augustinussen i dag. Dagen før kampen belejrede det, der føltes som halvdelen af Nordjylland, det hotel i det centrale Aalborg, hvor Cristiano Ronaldo og resten af United-stjernerne skulle overnatte. AaB, der ellers ikke var vant til at være overrendt af den nationale presse, var i centrum i Danmark, og i både dagene før og på selve kampdagen var der et mylder af journalister fra snart sagt alle afkroge af verden."Den tur, vi havde i Champions League og efterfølgende i UEFA Cuppen, der skulle man give hånd og op at forklare dommeren, hvem der startede inde. Det var jo verdensstjerner, vi stod overfor," siger Thomas Augustinussen.AaB endte med at tabe 0-3 på et mål af Wayne Rooney og to mål af Dimitar Berbatov. Men det var ikke fordi, at Augustinussen ikke havde forsøgt at sætte sig i respekt, da han skulle hilse på United-anfører Rio Ferdinand."Det var Rio Ferdinand. Det gjaldt jo om at kigge ham i øjnene, se barsk ud og tage ordentligt fat i hånden i stedet for at give et slattent håndtryk. Det var nogle fede øjeblikke," siger Thomas Augustinussen.

Glad for at have lært i Østrig

Oplevelserne i Champions League var store, men sæsonen i ligaen endte ikke, som man med rette kunne forvente med AaB's stærke trup.

"Det var hektisk med tre forskellige trænere, mens vi spiller Champions League og kommer i pokalfinalen. Vi endte en syvendeplads, og det var rigtig skidt, fordi vi stadig havde et rigtig godt hold oven på mesterskabet. Vi var trætte oven i hovedet. Vi havde arbejdet så målrettet mod først at få bronze og derefter vinde guld, og efterfølgende med eventyret i Champions League. Vi prøvede at være ærgerrige, men...Vi mistede nogle spillere, og der begynder det at ændre sig. Og så skifter jeg," siger Thomas Augustinussen.Thomas Augustinussen skiftede til RB Salzburg, hvor han spillede i 18 måneder.Men med kun 21 ligaoptrædener for sit nye hold blev det langt fra den fede udlandstur, han havde håbet på, selv om livet uden for banen i smukke Salzburg var ganske behageligt. Augustinussen vil dog ikke have været opholdet foruden.Han mener, at han kan bruge sit ophold i Østrig i sit nye job som anfører, selv om den sportslige succes i den rige klub var til at overse."Det giver noget mere ro, at jeg har været afsted. Det behøver jeg ikke søge. Jeg har tid og ro til at koncentrere mig om det her," siger Thomas Augustinussen."Drømmen havde været der hele tiden. Jeg ville meget gerne ud at spille i udlandet. De halvandet år var en fed læring for mig. Der er meget, jeg kan tage med videre i resten af mit liv og min karriere. Så det fortryder jeg overhovedet ikke," siger AaB-anføreren."Jeg har mere med, jeg kan tale om med de unge. Det handler ikke bare om at komme afsted, det skal være til den rigtige klub. Det troede jeg, det [RB Salzburg] var. Det var det også i de første tre måneder. Man kan ikke spå om, hvordan det går, og dengang føltes det rigtigt. Men man skal have omtanke," siger Thomas Augustinussen.

Ikke så oplagt anden gang

Allersidst i transfervinduet i januar 2011 hentede Lynge Jakobsen den arbejdsomme midtbanespiller tilbage til Aalborg.

Dengang var Kjetil Wæhler anfører, og en god en af slagsen, synes Thomas Augustinussen. Den glade nordjyske dreng er blevet mere voksen og er blevet far til to børn, men det med træningsnarkomanien, som hans to forgængere som AaB-anførerere mestrede, ligger ikke helt så naturligt for "Augu"."Califf var en god anfører, og det var Kjetil også. De havde den samme vindermentalitet, og uden for banen var de begge gode til at gå forrest. Det var tit dem, der startede med at styrketræne først og sluttede sidst, så der har jeg lidt, jeg skal tage mig sammen med. De var rigtige forbilleder for truppen," siger Thomas Augustinussen, der husker de gamle historier om Califfs noget anstrengte forhold til fedt, som amerikaneren ikke ville spise."Han gik ekstremt meget op i det. Han lå på tre procent, og trænerne så gerne, at man i hvert fald var oppe på seks procent. Når man er helt dernede, er der også større chance for at blive skadet. Han var ekstrem, når det kom til det [ernæring], må man sige," siger Thomas Augustinussen.AaB-træner Kent Nielsen og Lynge Jakobsen har givetvis haft Thomas Augustinussen som anførerkandidat, da de skulle vurdere situationen omkring Kjetil Wæhlers kontraktudløb i sommeren 2012.Men at Wæhler allerede skulle forsvinde i midten af januar havde de færreste i AaB-truppen forventet, og derfor kom spørgsmålet om en ny anfører mere overraskende for Augustinussen denne gang end for fire år siden, selv om midtbanespilleren i mellemtiden har fået mere end hundrede kampes ekstra rutine."Det sker meget pludseligt med Kjetil. Det er et chok for os alle, selv om vi selvfølgelig vidste, at hans kontrakt udløb til sommer," siger Thomas Augustinussen.Den centrale midtbanespiller følte sig langt fra sikker på, at det var ham, der skulle være anfører. For der var flere kvalificerede kandidater, mente cheftræner Kent Nielsen, der gav sig til at eksperimentere for at finde frem til, hvem der skulle have jobbet."Denne gang har jeg ikke rigtig vidst noget, for Würtz var viceanfører efter Wæhler. Jeg vidste ikke, hvad Kent tænkte. Jeg tænkte i opstarten, at lige meget hvem der blev anfører, så handlede det om at tage noget ansvar, for vi har mange unge spillere. Vi er ikke så mange ældre. Punkt et er, at de unge har nogle skuldre at læne sig op ad, og så må vi gamle virkelig stå sammen.Kent Nielsen meldte ud i truppen og i medierne, at han ville overveje valget af ny anfører, indtil AaB kom hjem fra træningslejr i Portugal i midten af februar."Det var meget naturligt. Jeg tror ikke, Kent havde tænkt tanken. Han havde i hvert fald ikke håbet det. Så han havde brug for lidt betænkningstid, som han også sagde til os. Vi havde forskellige anfører i træningskampene. Würtz havde et par kampe, Bøgelund havde et par kampe, og Lasse Nielsen havde vist også bindet på i en kamp," siger Thomas Augustinussen.AaB-anføreren afviser dog Tipsbladets tese om, at sådan et anførerbind kan give en hård konkurrence mellem kandidaterne. Hans forhold til sidemanden Rasmus Würtz og den anden ledende kandidat Kasper Bøgelund ændrede sig i hvert fald ikke, siger Augustinussen."Vi vil hinanden det bedste. Jeg tænkte, at jeg var en mulighed, men der var flere, der kunne blive det, og som levede op til de kriterier, der kræves. Men jeg håbede på det, fordi jeg har været det tidligere, og fordi jeg mente, jeg kunne bidrage med noget," siger Thomas Augustinussen, der var glad for, at det blev ham."Det er en kæmpe ære, og jeg er stolt over, at jeg skal repræsentere holdet. Det er jeg rigtig stolt og glad over.""Jeg var utrolig glad, da jeg fik det at vide om fredagen på træningslejren, hvorefter AaB melder det ud søndag. Så havde jeg et par dage til at tænke over det, og det er godt at have lidt tid til at komme ind i rollen igen," siger Thomas Augustinussen.

Ham de andre kommer til

Nu er Thomas Augustinussen anfører i AaB anno 2012, og der er betydelig forskel på de to hold, Augustinussen har stået i spidsen for.

"Nu har vi en helt anden trup med utrolig mange unge spillere, som vi skal være opmærksomme på. Men jeg synes nu, at de er gode til at knokle på, og at de kommer med en god indstilling til træning. Det er fedt at se," siger Thomas Augustinussen."Dengang [i 2008/2009] var syvendepladsen en kæmpe skuffelse. Der skulle vi vinde alle kampe. Nu er det anderledes. Med den frigjorte følelse kan det hele gå meget lettere, end man tror. Så jeg håber, vi kommer med en masse energi. Vi skal ikke spille med hovedet under armen, men vi skal spille med energi," siger Thomas Augustinussen.Da Thomas Augustinussen fik tildelt anførerbindet igen i februar, skyndte han sig at fortælle det videre til sin kone hjemme i Danmark. Ikke kun, fordi han var glad og stolt, men også fordi der igen som tilbage i 2008 kommer til at gå længere, før AaB-anføreren har fyraften og kan tage hjem til sin familie."Jeg skal ind i rollen igen. Jeg har de ekstra interview, lidt flere spillere, der kommer og spørger mig om forskellige ting, bliver taget med på råd af træneren. Jeg synes altid, jeg har taget det ansvar på mig at få nye spillere til at føle sig velkomne. Så der er ikke så meget, jeg skal lave om på. Jeg tænker over nogle ting, og måske kommer jeg frem til, at jeg skal være mere opmærksom på bestemte ting, på at hjælpe nogle spillere i visse situationer. Det får vi at se. Som anfører skal man se, hvis en spiller hænger med mulen. Så skal man over og spørge, hvad der er galt. Men det har vi nu altid været gode til her i AaB. Der er nok flere spillere, der kommer til mig som anfører, så jeg bliver automatisk mere opmærksom på alle spillere i truppen," siger Thomas Augustinussen.AaB-anføreren forventer også at være mere opmærksom på, hvad han signalerer med sin adfærd i klubben, ikke mindst til træning."Man skal ikke ændre så meget på sig selv. Ellers var man ikke blevet valgt. Men i nogle situationer skal man som anfører være mere klar over, hvornår det er sjov og ballade, og hvornår det er seriøst og professionelt. Den grænse skal man være bedre til at finde. Når man ikke er anfører, er der nogle ting, man kan tage lidt lettere på. Jeg skal prøve at have en god attitude hele tiden. Det skal ikke være anføreren, der som den første brokker sig over vind og vejr, og når vi skal op at styrketræne en ekstra gang," siger Augustinussen."Da jeg var yngre, fik jeg kørt nogle flere practical jokes af, end jeg gør i dag. Men det handler om at finde den rette balance. For vi skal også have det sjovt med hinanden, og det gælder uanset om man er den ældste eller yngste i truppen. Som anfører skal man ikke gå over stregen for mange gange, ellers kommer man til at virke useriøs. Og det kommer naturligt for mig, fordi jeg er blevet ældre. Men der skal stadig være plads til noget. Hvis vi ikke kan grine og have det sjovt, er det svært at have en harmonisk trup. For det har vi, sammen med en rigtig god træningskultur," siger Thomas Augustinussen."Jeg kommer til at tale mere med Kent nu end tidligere. Han har sagt, jeg bare skal blive ved med at være mig selv. At jeg ikke skal lave om på mig selv, for ellers bliver det falsk. Det må jeg prøve at leve op til,"

Vil slutte i AaB

Indtil videre har Augustinussen trivedes med anførerbindet. I åbningskampen mod FC København huskes han for den famøse "redning" af FCK's Claudemir [tankestreg] og af den unge mand, hvor granvoksne Augustinussen tog godt greb om en 16-årig baneløber, som på godt, "augustinusk" nordjysk så "lidt vild ud i ansigtet." Og ugen efter dirrigerede "Augu" AaB til tre point hjemme mod Lyngby, hvilket sendte AaB op på 30 point og reelt fritager nordjyderne for involvering i en eventuel nedrykningskamp.

Og med tre point mod SønderjyskE i weekenden kan AaB bringe sig i en position i begyndelsen af april, hvor holdet har næsten lige så gode chancer for bronze som forhåndsfavoritterne fra AGF, AC Horsens og FC Midtjylland.AaB-anføreren mener ikke, at AaB pinedød skal i Europa i denne sæson for at have klaret sig godt. Men han håber, at AaB mindst en gang når at gøre sig alvorligt bemærket helt fremme i ligaen, før han stopper i klubben."Det kan sagtens være, det bliver en midterplacering i år. Men næste år ved man aldrig, hvis de unge tager et skridt mere, kan det pludseligt blive sjovt. Det så vi også i 2008, da nogle yngre spillere slog igennem," siger Thomas Augustinussen."Jeg har før været med til at bygge noget op over en længere periode. Det tog fem år under Hamrén, da vi blev mestre, og nu må vi se, hvor lang tid vores opbygningsfase varer. Et mål kan være at være oppe igen i top 3 om tre år. Men vi ved ikke, hvad nu hvis vi sælger en spiller for 20 millioner i næste transfervindue? Spillere er blevet billigere, så det være, vi kan finde nogle gode spillere for få midler. Der kan ske meget," siger AaB-anføreren, der dog langt fra udelukker, at AaB igen kommer op på de europæiske pladser, holdet lå på to runder før efterårssæsonen var slut."Fra tredje- til tiendepladsen kan alt ske. Der er hold, der på papiret er bedre end andre. Men vi kan spille frigjort i forhold til for eksempel OB og Brøndby, der har kniven for struben for at komme derop, hvor de har sagt, at de skal ligge," siger Thomas Augustinussen.Augustinussen har kontraktudløb, når 2013 bliver til 2014, men han håber på at blive ved længere end det, og at han kan slutte sin karriere, hvor den startede, i AaB."Det ved man aldrig. Man ved aldrig, hvad der sker. Jeg bliver 31 og har to år tilbage. Jeg håber på at slutte her, når det var her, jeg begyndte. Jeg skal fokusere på at få en god periode. Men det er et drømmescenarie at være her en del år endnu, hvis kroppen og hovedet vil være med," siger Thomas Augustinussen.Hvor længe det så er ved ingen, heller ikke Thomas Augustinussen. Og det betyder heller ikke noget lige nu. Han vil lægge flere scoringer til de tre, han har lavet i ligaen indtil videre, og så vil den lune nordjyde have sig en alvorlig snak med nogle af AaB-truppens mange unge mennesker om nogle anfører-privilegier."Jeg skal have talt med nogle af de unge, for jeg forventer da, at de tager sig af mine støvler nu, da jeg er anfører, "siger Augustinussen med et skævt smil."Jeg har heldigvis Bøgelund, der er ældre, og det er meget vigtigt for mig, at jeg ikke er den ældste. Det er jo den ældste, der ryger næste gang, så det er godt, det ikke er mig. Chanko er væk, Wæhler er væk, og jeg er snart 31 år. Der er ikke så meget tvivl længere, når der bliver valgt ungt og gammelt hold til træning," siger Augustinussen.Som det kører nu, er det svært næsten svært at forestille sig, at Lynge Jakobsen ikke begynder at lokke med en kontraktforlængelse om et lille års tid til "Augu", der bortset fra et langt fravær op til Hamrén storhedstid i 2007 og 2008 ikke har været meget skadet. Alf Jørgensens kluberekord på 713 kampe når han ikke, men med 316 betydende AaB-kampe som senior og friske ben er det næppe overdrevet at tro, at der stadig er trecifret antal kampe tilbage i den nuværende Mr. AaB.Augustinussen og foryngelsenEr det nuværende AaB-hold nu også så meget yngre end det, Augustinussen stod i spidsen for i Champions League tilbage i 2008?Svaret er så nogenlunde et klart ja.Vi har sammenlignet de to startopstillinger i Augustinussens to debutkampe i Superligaen som anfører i juli 2008 og marts 2012. Og 2012-holdet er mere end et år yngre end det fra 2008, hvilket måske ikke lyder af så meget men faktisk er en mærkbar forskel i fodbold-sammenhæng.Forskellen på 2008 og 2012 bliver også understreget af, at 10 af de 14 anvendte spillere i forårspremieren mod FC København havde spillet fodbold i AaB som teenagere, mens det tal i hjemmebanenederlaget i juli 2008 var syv af 14 anvendte spillere.20. juli 2008 hjemme mod FC Midtjylland (7215 tilskuere)0-1+61 minutter+Kim Christensen0-2+80 minutter+Mikkel Thygesen1-2+90 minutter+Jeppe CurthMålmand: Karim Zaza (33 år)Højre back: Kasper Bøgelund (27 år)Midtstopper: Steve Olfers (26 år)Midtstopper: Michael Jakobsen (22 år)Venstre Back: Martin Pedersen (24 år)Højre midt: Caca (25 år)Central midt: Thomas Augustinussen (27 år)Central midt: Kasper Risgård (25 år)Venstre midt: Anders Due (26 år)Angriber: Andreas Johansson (30 år)Angriber: Jeppe Curth (24 år)Indskiftet:Lasse Nielsen (20 år, debut)Simon Bræmer (24 år)Patrick Kristensen (21 år)Gennemsnitsalder startopstilling: 26,27I alt: 25,294. marts 2012 hjemme mod FC København (9297 tilskuere)Målmand: Nicolai Larsen (20 år)Højre back: Jakob Ahlmann (21 år)Midtstopper: Kenneth Emil Petersen (27 år)Midtstopper: Lasse Nielsen (24 år)Venstre Back: Patrick Kristensen (24 år)Højre midt: Chris Rolfe (29 år)Central midt: Thomas Augustinussen (30 år)Central midt: Rasmus Würtz (28 år)Venstre midt: Anders Due (29 år)Angriber: Nicklas Helenius (20 år)Angriber: Henrik Dalsgaard (22 år)Indskiftet:Jeppe Curth (27 år)Lucas Andersen (17 år)Mathias Wichmann (20 år)Gennemsnitsalder startstopstilling: 24,9I alt: 24,14Spiller-CVThomas Rønning AugustinussenFødt: 20. marts 1981 i SvendborgHøjde: 192 cmVægt: 84 kgTrøjenummer: 9Position: Central midtbaneKlubber2000-2009: AaB [tankestreg] 223 ligakampe, 29 mål2009-2011: RB Salzburg [tankestreg] 21 ligakampe, 0 mål2011- : AaB [tankestreg] 32 ligakampe, 5 målkontrakt løber til december 2013Landshold2 landskampe for Danmark, 0 mål33 U-landskampe, 8 målTitlerDansk mester med AaB 2008Østrigsk mester med RB Salzburg 2010Augu er blandt de yngreSelv om han selv begynder at føle sig lidt ældre og ryggen kan finde på at knirke lidt, som den gjorde på AaB's træningslejr i Portugal, hører Thomas Augustinussen til i den yngste halvdel af Superligaens anførere.Midtbanespilleren er et par måneder yngre end FCK's Johan Wiland, der blev anfører sidste efterår, da Mathias "Zanka" Jørgensen blev langtidsskadet.Yngste mand er Lyngbys Mathias Tauber, mens Henrik "Tømrer" Pedersen, der har været med til at overtage i Silkeborg efter salget af den hidtidige skipper Martin Ørnskov, er ældste mand med sin 37 års fødselsdag til juni.Navn+Klub+Superligakampe/Mål+Debut+Alder1+Henrik 'Tømrer' Pedersen+Silkeborg IF+193/69+11.08.1995+36 år2+Nicolai Stokholm+FC Nordsjælland+301/34+30.08.1998+35 år3+Anders Møller Christensen+OB+286/11+05.11.1995+34 år4+Henrik H. Hansen+SønderjyskE+213/28+20.10.2002+32 år5+Nils Lodberg+AC Horsens+204/18+29.04.2001+31 år6+Johan Wiland+FC København+77/0+31.05.2009+31 år7+Thomas Augustinussen+223/29+AaB+09.04.2000+31 år8+Clarence Goodson+Brøndby IF+29/3+06.03.2011+29 år9+Steffen Rasmussen+AGF+200/0+10.11.2002+29 år 10+Kristian Bak+FC Midtjylland+172/12+28.10.2001+29 år 11+Thomas G. Christensen+HB Køge+92/0+01.05.2002+28 år12+Mathias Tauber+Lyngby+40/3+21.08.2010+27 årStatstikken er baseret på data fra www.danskfodbold.com

SENESTE NYT...
OP | NED