Blog: Kvinderne fortjener succesen - ikke at blive nedgjort

De danske fodboldkvinder er ved de igangværende Europamesterskaber i fuld gang med endnu en gang at bevise, at de tilhører den absolutte europæiske top -  og (klap)-hatten af for det.

Det er mig dog simpelt hen en gåde, at ellers ganske forstandige og fodboldkyndige mennesker i mit netværk insisterer på forsøge at nedgøre kvindefodbolden ved konstant at italesætte og sammenligne tempo, intensitet og fysik i de aktuelle EM-kampe med det niveau,der gør sig gældende på disse parametre i en herrekamp.

Enten må rønnebærrene være ualmindelig sure al den stund, at de danske kvinder velsagtens er det eneste af DBU's mange landshold, der i disse år for alvor præsterer på højeste niveau - eksemplificeret ved, at de nu for anden slutrunde i træk har spillet sig videre fra det indledende gruppespil og dermed fortsat har muligheden for at forsvare de bronzemedaljer, som holdet vandt for 4 år siden.

En anden mulig forklaring er naturligvis, at selvsamme mennesker ikke har fulgt tilstrækkeligt med i skolen, da forskellen på mænd og kvinders fysik og anatomi blev gennemgået og derfor simpelt hen ikke er klar over forskellene. Samme forskelle, der gør, at man af gode grunde heller ikke hverken kan eller skal sammenligne på tværs af køn i ret mange andre sportsgrene - det være sig såvel holdsportsgrene som individuelle sportsgrene.

Eksempelvis hører jeg ikke disse selvudnævnte kritikere stille spørgsmålstegn ved, at verdensrekorden på kvindernes 100 meter sprint-distance på 10.49 sek er knap et sekund langsommere end samme rekord på mændenes distance (9.58 sek.), eller at der ikke er samme fysik i en håndboldkamp der spilles af kvinder, som de kampe der spilles af mænd. 100 meter løb er nu engang 100 meter løb, og håndbold er nu engang håndbold - så længe kvinder konkurrerer mod kvinder og mænd mod mænd er en sammenligning mellem de to vel dybest set lige så lidt interessant som en sammenligning mellem grøn og blå!

Men hvorfor er det så vigtigt for sådanne mennesker at foretage en sådan sammenligning, når vi taler fodbold?
Er det fordi der hos nogen er en forudindtaget holdning om, at spillet kun kan udøves af herrer, og at der ikke er tale om 'rigtig' fodbold, såfremt det hele ikke foregår i det tempo der gør sig gældende i kampe mellem de bedste herrer. I så fald reducerer man jo ihvertfald fodbold til et spil der udelukkende handler om tempo og fysik og så var man måske bedre tjent med at skifte sportsgren.

Lad os én gang for alle slå fast at de taktiske ting der udspiller sig i en pige-/kvinde-kamp er præcist de samme som de der udspiller sig i en kamp på herre-siden - ganske på samme måde som et halvliggende vristspark, en førsteberøring eller et hovedstød udføres på samme måde uanset køn.

Her er vi netop inde at tale om fodboldspillets sjæl, og det er vel den, vi alle er fascineret af - medmindre man altså kun evner at forholde sig til ting, der er nemme og simple at måle, såsom tempo, hastighed og hvem der er stærkest!

Lad os derudover i den forbindelse lige minde hinanden om, at kvinderne på højeste niveau investerer lige så meget tid og lige så mange kræfter i at blive den bedste version af sig selv - dette gælder på ungdomsniveau såvel som på senior-niveau.

Jeg kan - hvor meget jeg end forsøger - ikke finde anden forklaring på den fuldkomne insisteren på, at sammenligne på tværs af køn end ovenstående, som i min verden er et udtryk for enten utilstrækkelighed eller uvidenhed. Er der tale om det sidste, kan det naturligvis undskyldes - ingen er forpligtet ud over sine egne evner.

Er der derimod tale om det første, tjener det vel næppe noget andet formål end at forsøge hvad de fleste mennesker voksede fra i skolegården omkring 6. eller 7. klasse - nemlig at forsøge at hævde sig på andres bekostning.

Jeg har fuld forståelse for at det igangværende EM ikke har alle danskeres interesse. Til de som hekst er fri, forholder det sig heldigvis sådan, at det står dem frit for at finde en anden kanal eller slukke for TV'et - smag og behag er heldigvis forskellig fra individ til individ, og ingen skal påduttes noget de ikke har lyst til. Det har alle vi som til daglig beskæftiger os med pige- og kvinde-fodbold, hvad enten det er på bredde- eller eliteplan forlængst accepteret.

Hvis man som jeg er drevet af kærlighed til selve fodboldspillet, bør det være flintrende ligegyldigt, om udøverne er kvinder eller mænd, lyshårede eller mørkhårede eller spiller i gule, grønne, pink eller sorte støvler. Det kan selvfølgelig også være, man er drevet af noget andet og mere negativt ladet - i så fald har man jo en udfordring, som jeg i bund og grund ikke ønsker at bruge tid på.

Min tid skal istedet gå med at forme fremtidens kvindelige topspillere samt - på den lidt kortere bane - at glæde mig til at det danske fodboldlandshold skal spille EM-kvartfinale for kvinder på lørdag!