Glidebane i sponsorkredse

Måske er det finanskrisens indtog der er årsagen, måske er det noget helt andet. Faktum er i hvert fald at flere sponsorer i sportens verden og i særdeleshed i fodboldens verden, rasler med pengesablen på nærmest Berlusconisk-maner. Sponsorerne ved nemlig godt at deres penge er noget nær uundværlige for klubberne netop nu, og derfor får de ualmindelig lang snor når de udtaler sig om den sportslige sektor og/eller direktionen i den pågældende klub. Uagtet at det ikke gavner andre end sponsorernes selvfedme og oftest navngivende sponsorpersonligheders ”nøglerolle” i klubben.

Aktuelt er det selvfølgelig sponsorerne i Brøndby og mæcenen i Randers der træder tydeligst frem i mediebilledet. Men der er næppe tvivl om, at det bare er toppen af isbjerget og at man også i V.I.P-logerne andre steder i landet, vil kunne opleve sponsorere der højlydt giver udtryk for deres utilfredshed. Nogle vil selvfølgelig mene at det er de i deres gode ret til, men det vidner unægtelig ikke som en strategi der er gavnlig for (sponsor)fællesskabet, og da slet ikke for den pågældende klubs sportslige og kommercielle ledelse.

Dansk fodbold må nemlig antages at være så professionel i sin struktur, at såfremt man ønsker at påvirke den klub man poster penge i, så kan det gøres på de indre linjer. Til bestyrelsesmøder, generalforsamlinger, møder med direktionen etc. etc. Med offentligklage sang i medierne underminerer man denne struktur, og sætter de pågældende klubber under et gevaldigt og unødvendigt pres. For hvad skal klubben gøre? Skal klubberne anerkende, at kritik der kommer fra sponsorerne gennem medierne er ligeså reel som, hvis den blev fremsat på en generalforsamling? Svaret må være nej, for det vil simpelthen åbne en glidebane, hvor de til hver en tid mest magtfulde sponsorer vil bruge pressen som middel til at få klubben i tale, og det er på langsigt et fuldstændigt horribelt scenarium. Der bliver nød til at være om ikke en nedskrevet aftale, så i hvert fald en udtalt gentlemen agreement om, at kritik er noget der holdes på de indre linjer, her må så til gengæld gerne være stormfuld og højlydt, hvis sponsorerne mener de har noget at komme med.

Med 12 eller i hvert fald 11 klubber i SASligaen der alle har ambitiøse målsætninger, vil der over en årrække være forskydninger i stillingen, heldigvis. Og derfor hører det ingen steder henne at klubbernes sponsorer efter bare seks runder højlydt brokker sig via pressen. Jeg er opmærksom på at det i Brøndby handler om en generel kritik af strukturen i klubben, mens det i Randers alene er spillet på banen. Men uanset hvad, så er kritik fra egne rækker og i særdeleshed de store sponsorer enormt forstyrrende, uanset hvad en Kent Nielsen i Brøndby eller Kasper Lorentzen måtte udtale officielt. 

Samtidig vil jeg også vove den påstand at potentielle nye sponsorer i Brøndby pt. lige afventer hvad der sker, og så længe de største sponsorer tilsyneladende er voldsomt utilfredse, ja så ville jeg som lille eller mellemstor sponsorer nøje overveje om Brøndby er det rigtige sted at ligge mine penge. Og det er hverken klubben eller de store sponsorer tjent med, for i sidste ende har de samme målsætning, til trods for at de måske er uenige om hvordan de opnår den.

Og jeg kan heller ikke komme uden om, at det klinger hult i mine øre, når en sponsor massivt kritiserer klubben offentligt for både spillestil og forretningsstruktur, for så efterfølgende at sige ”at man ønsker da absolut ikke magten i klubben det er slet ikke det, det handler om”. Det kommer til at lugte af besserwisser mentalitet og profileringen af sig selv på bekostning af den klub sponsorerne i nogle tilfælde endda påstår de elsker af hele deres hjerte. Hvis de virkelig har hjertet med, og hvis det virkelig handlede mere om klubben end om dem selv og deres ry og rygte, ja så burde de fremfører kritikken på en måde der gjorte den brugbar og lettere at håndterer for den direktion eller sportsligesektor de ønsker at påvirke. Som det er nu kan klubberne enten tabe ansigt, overfor alle andre end de få store sponsorer ved at bukke under for kritikken. Eller de kan stå imod og fortsat rage uklar med deres vigtigste sponsorer. Ingen af delene er særlig hensigtsmæssige. 

Og selvom jeg i mit blå hvide AGF hjerte godt varmes lidt ved at Galehus prædikatet er rykket til Vestegnen, så er det for dansk fodbold en uholdbar bane der er ved at blive trukket op.