C/N: Den trætte Superliga

Det var måske med godt med stormen Gorm. I hvert fald for den silkeborgske forstadsklub FC Midtjylland. Bedømt på holdets øvrige postUEFA cup-kampe så kunne holdet godt have taget en lille snitter imod FC København, og dermed ligne noget der minder om en 3. plads. FCK kan se tilbage på halvsæsonen med en nogenlunde tilfredshed. I ren van Gaalsk-stil, så har det ikke været kønt, men holdet har kun tabt to kampe. Og det er altså mesterskabs-agtigt. Thomas Delaney har vist højt niveau, og han er det egentlige lyspunkt i forhold til de mange indkøb og lån, der samlet set har været lidt på det jævne. 

Det er egentlig kun AaB, SønderjyskE og Viborg, der udviser en egentlig interesse for at spille videre. Viborg tager mange 'nemme' points på fart og struktur. Serge Deble har vist, at han er Superligaens næste Quincy Antipas. Sønderjyske er stadigvæk Sønderjyske og i år, hvor modstanderholdene, på grund af den enlige nedrykningsplads, ikke har samme tænding, så får de lidt flere sejre end normalt. AaB viser også noget man har set før, og Kent Nielsen synes næsten allerede glemt. Dog med den klare undtagelse, at hans gamle opfindelse Lukas Spalvis efterhånden ligner Superligaens næste pæne eksportvare. 

Randers er gået totalt i vinterhi i takt med opkøbsrygterne. Hvis handlen falder på plads, så kan det meget vel betyde enormt store omvæltninger i og omkring holdet i Randers. Kampen i FC Nordsjælland kan meget vel have været Colin Todds sidste hjemmekamp som træner for Randers. For de øvrige Superligaholds skyld, så bør nogen gemme Todds telefonnummer for her er i hvert fald tale om en træner, der har gennemskuet Superligaens mekanismer.

Det kan ikke rigtig påstå, at Brøndby eller Thomas Frank har. Derfor må Troels Bech og den øvrige klubledelse spekulere hårdt på, hvad og hvordan, der skal til for at løfte Brøndby yderligere uden, der skal bruge x-antal transfermillioner, der kun eksisterer i fantasien. Kassen er så godt som tom. Samtidig er det relativt nemt at udpege 3-4 positioner eller spiltyper, der mangler på holdet. Det ville egentlig være typisk, hvis man lejede en random spiller eller to, kommunikerede en masse forbedringer i vinterpausen og så fyrede Thomas Frank to-tre runder inde i forårsturneringen. 

Det samme kan også ske oppe i Farum, hvor Olafur Kristjansson har udviklet (eller afviklet) holdet til absolut middelmådighed. I et hårdere år med to nedrykningspladser, så var FC Nordsjælland et hold, der snildt kunne svømme rundt hvor det gjorde ondt i småkagerne. Der har været så ekstremt få lyspunkter, og holdet virker mere indforstået end nogensinde før. Det er godt, at vinteren kommer til Danmarks koldeste stadion. Så er der Kent Nielsen og OB. Jesper Hansen var hurtig til at hente de få gode aktiver i FC Vestsjælland, og Rasmus Festersen har set godt ud ved siden af Kenneth Zohore, der med ro og mag, faktisk er blomstret betydeligt under Kent Nielsen. Hvis bare OB også havde haft et par nogenlunde backs og en målmand, der kan tage med hænder, så havde det været endnu bedre. Men OB kan slå alle til foråret. 

AGF og Esbjerg kan til gengæld tabe til alle. Det mystiske sammenrend af spillere der er i Århus har ramt dem nu. De passer ikke ind hos Wieghorst samtidig er det for svage på selve centralaksen. Mate Vatsadzes positionering er ikke blevet så meget bedre, og Jens Jønsson er livsensfarlig når man han skal markere en god angriber. I Esbjerg besluttede de sig for at fyre Niels Frederiksen. Det er der ikke så meget at sige til. Til gengæld viste ledelsen i Esbjerg atter, at de ikke tænker længere end tilbudsavisen fra Netto. For Glen Riddersholm sagde nej. Og så var gode råd dyre. Nu har så fået Jonas Dal, der gjorde det glimrende i Hobro. Men det er en helt anden trup som Esbjerg har, og de er ikke sammensat til den type fodbold som Jonas Dal kan. Altså hvis Ove Pedersen får vækket Hobro, ja såeh....

...men det er lettere sagt end gjort for Hobro, der har en tung omgang posttraumatisk superliga-stress. Jonas Dal skred som bekendt, og bamsetræner Lars er bestemt ikke lavet af Superligastof. Enter feuerwehrmann Ove Pedersen. Det kan godt blive en neglebidende afslutning. I hvert fald for Ove selv. Det skal også sige, at der ikke ligefrem er gemt en Ole Nielsen i Jens Hammer Sørensen, der udover administrativt kludder, har taget en del chancer på transfermarkedet hvor Pål Kirkevold og Mayron George ikke har slået til samtidig med, at veteranerne Mikkel Thygesen og Mikkel Beckmann som bekendt ikke fik så lange ophold som ønsket. Man må ikke håbe for Hobro, at årsagen til at Martin Thomsen røg til Silkeborg var fordi, at pengene skulle bruges på Beckmann. Det skal dog siges, at Gökcan Kaya og Jung-Bin Park har været positive bekendtskaber. Men målslugeren mangler, og så mangler man en makker til Mads Justesen, der IKKE hedder Thomas Hansen. 

Der er lidt for mange klubber, der har lidt for meget at tænke over i forhold til hvad de egentlig har at spille om. Derfor er Superligaen punkteret og kører på flade dæk. Og det er ikke et kønt syn. Og så bliver folk hjemme.