C/N: Det er godt, at der kun er tre nedrykkere fra Superligaen i år
Alka Superliga
Generelle

C/N: Det er godt, at der kun er tre nedrykkere fra Superligaen i år

Superligaen har med den nye struktur potentielt hele tre nedrykkere. Men det er næsten ikke nok. Fordi der mange hold, der er kommet foruroligende dårligt fra start i år

Det er heldigt, at Superligaen nu er strikket sådan sammen, at man virkelig skal tabe helluva mange kampe for at rykke ud af Superligaen. Man kan med få sejre være heldig at møde et hold fra Lars Tyskids Marker - og så alligevel ikke rykke ned. Man fristes til at tænke, at der er blevet spekuleret i dette, for der er mange hold, der ser nedrykningsklare ud allerede.

Oprykkere som Silkeborg og Horsens har det helt naturligt svært. Bo Henriksen har taget en side eller frem fra den gamle Brønshøj-dreng Kent Nielsens Horsens-bog og gjort det endnu mere knokle-fodbold. De skal nok finde nogle points. En eksotisk kontraangriber ala Gilberto Marcena ville naturligvis pynte. Spørgsmålet er bare hvor længe, at Horsens kan holde fast i en spiller som Bubacarr Sanneh.

Silkeborg mangler til gengæld gode og en angriber, der kan score cirka 10 mål. Det er ikke mærkeligt, at man drømte sig til Marvin Pourié, men også foruroligende fantasiløst. Det er ikke nok med Andreas Albers og flops som Nicolaj Agger og Davit Skhirtladze. Men Peter Sørensen er en kløgtig træner, så Silkeborg skal nok få skrabet nogle point sammen på uafgjort, men målene kommer til at mangle.

Esbjerg har gang i et projekt, hvor det handler om at blive Danmarksmester i at være mest AGFsk. Først fyrede de fritidsklubpædagogen Jonas Dal. Så gik Direktør Søren Poulsen og nu søger man så en udenlandsk sportsdirektør. Det er naturligvis fristende at finde en udlænding, der har et netværk, især hvis man ikke hører til blandt favoritterne hos landets mest attraktive agentbureauer, men omvendt kan det også gå totalt galt, hvis personen ikke har nogen fornemmelse af Superligaens niveau. Esbjerg kommer til at finde en høj angriber, der kan spille Colin Todds meget sikre 442, men indtil de finder ham - lad os sige fra England - så ser det sort ud og nedrykningen truer for holdet, der også kan se den ene profil efter den anden flygte væk fra klubben. Senest er Magnus Lekven efter signende på vej væk fra klubben. 

Lyngby klarer sig okay, men det er jo Lyngby. Ejeren Hellerup Finans har også en kollaps, der lurer og det er aldrig rart for en klub, der ikke engang er halvvejs inde i kapitaludvidelsen. Hvis det havde været en anden klub end Lyngby, så kunne an godt tro, at det nok skulle gå, men man bør have en vis skepsis omkring projektet. Jesper Hansen og Martin Ørnskov har været gode tilføjelser og giver tilgengæld en sjældent set stabilitet defensivt. David Nielsen har også vist, at han faktisk er en glimrende træner. Lyngby er cirka den første klub, der har fået noget som helst ud af den lille Jeppe Kjær, og det er noget af en bedrift. Kjær har ellers hærget de lavere divisioner i mange år, så det er et gennembrud, der minder lidt om Kevin Phillips eller Jamie Vardy. 

Viborg har flere en del forventninger til. Det er måske lidt højt sat, for lige nu minder de mest om Horsens med Johnny Mølby i Horsens' nedrykningssæson. Forsvaret er ikke godt, og selvom på Jeppe Curth og Jung-Bin Park er glimrende spillere, så mangler der noget fysik længere fremme. Holdet mangler selvfølgelig stadigvæk at bruge Serge Deble og hans farlige kontraløb, men der mangler en angriber, der kan holde på den. Og nej, Ken Fagerberg er ikke løsningen, Johnny. Så det er nogle velkendte problemer som Viborg er løbet ind i. Der er nu flere hold, der forventer, Viborg selv tager initativet. I øvrigt noget, der også gælder Sønderjyske, der har gang i den meget svære periode hvor hårde europæiske kampe fulgt op med en ny virkelighed om, at man selv skal skabe kampene nu. Nogle ganske få hold knækker halsen på det. Andre kommer igennem det. Sønderjyske vil for de andre hold være et meget kedeligt bekendtskab at få med ned i nedrykningsspillet. 

At der er så mange dårlige hold i år gør det muligt, at hold som AGF, FCN og Randers ikke er i decideret fare for at rykke ned selvom de slås med lidt af hvert. AGF er i den nye struktur kommet til at se ret stærke ud, og kan sagtens ende i slutspillet, især når Morten Duncan Rasmussen bliver klar. FCN har et meget, meget ungt hold, og de vil have ekstreme udfald, der også kommer til at minde en del om holdet for 10 år siden. Man må håbe for dem, at de ikke også bliver ENDNU dårligere efterhånden som vejret bliver værre som de gjorde før i tiden. Randers finder hele tiden nye måder at sætte sig selv i en lille intern krise på. Senest har man ophævet kontrakt med Moussa Maazou, der ellers kom til klubben under en vis storhej - han er nu i Ajacco. Og nu er Mandla Masango begyndt at flæbe sig ud af klubben. Det er begge ting som klubben godt kunen have undværet efter det mildest talt kaotiske forår med først mislykket klubsalg og så bøvlet med Jonas Borring.

Nedrykningsspillet bliver det spændende element i Superligaen i år.