C/N: En af disse fem bør afløse Morten Olsen

Det kom ikke som den største overraskelse i hele verden, at Morten Olsen ikke er dansk landstræner (maksimalt) efter sommeren 2016. At det blev serveret på en mindre elegant måde, kan man så tolke alverden ud af. Men situationen omkring Morten Olsen har hele tiden været problematisk. Olsen fik en forlængelse af Jim Stjerne Hansen og Allan Hansen, og dermed lagt en tung møllesten om halsen på Claus Bretton-Meyer og Jesper Møller, der dermed ikke kunne udpege deres egen træner. Lidt af et douche bag-move, der givetvis kan spores tilbage til de meget gamle og loyale bånd i mellem Jim Stjerne Hansen og Morten Olsen. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at på næværende blog har vi aldrig været stor tilhænger af Morten Olsen. Så det er meget tørre tårer, der bliver grædt.

De øvrige sportsmedier har været hurtige til at udpege Michael Laudrup og Kasper Hjulmand som storfavoritter til det ledige sæde. Michael Laudrup har heller aldrig været en favorittræner hos os. Hvis man har været utilfreds med Morten Olsens tilstedeværelse på danske Superliga-stadions, så skal man ej heller forvente, at Mister Laudrup gider at troppe op på Blue Water Arena, og lige tjekke ham der Jeppe Andersen ud. Så skal Bayram Tutumlu i hvert fald første være Jeppe Andersens agent. Kasper Hjulmand er stik modsat, meget flittig, meget teoretisk, meget kommunikerende. For kommunikerende måske. Som forfatter af DBUs røde tråd, som ingen klubber (udover FCN) rigtig har taget til sig for alvor, så er han naturligvis tæt på unionen, og den spillestil som Morten Olsen har lagt for dagen. Hjulmand kommer fra et temmelig ulykkeligt ophold i Mainz, hvor man ikke rigtig forstod ham. Det er ikke utænkeligt, at danske landsholdspillere heller ikke forstår ham. Hjulmands foretrukne spillestil kræver først og fremmest en del træningstid på banen, og hvis der er noget som et landshold ikke har så er det det. Derudover taler Hjulmands europæiske meritter langt fra for ham. Det ene pinlige nederlag efter det andet. Slutteligt kan man overveje om Danmark overhovedet har spillerne til den slags fodbold. Fuck up-potentialet vil være pænt stort for ham og DBU. Så lyder Brøndby som en bedre idé trods alt.  

Vi er så kommet op med fem kandidater, som vi tror er forholdsvis realtistiske og som Danmark rent faktisk ville få noget positivt ud af. I vilkårig rækkefølge

Kent Nielsen

Kent har fattet det. Fodbold er et løbspil, og det er danske spillere ganske gode til. De skal også kunne noget fysisk. Det er utrolige resultater, han har opnået med det nuværende AaB-hold, og samtidig er han god til at sætte holdet op til den rigtige underdog-rolle udadtil. Meget dansk, meget sympatisk. Klart bedste danske bud.

Hans Backe

Den stabile svensker, der både mestrer Danmarks nationalopstilling 4-4-2 og moderne fodbold, kan det som landsholdet har brug for: Stabilitet. 

Lars Lagerbäck

Lagerbäck er af samme støbning som Backe. Hans resultater med Island er bemærkelsesværdige og igen det Danmark har brug for. Overpræstationer skabt på hårdt arbejde. 

Bert van Marwjik

Hvis man vil blive ved med at spille hollandsk, så er van Marwijk altså det bedste bud. Glimrende træner, stor international erfaring. Han kunne passende tage svigersøn Mark van Bommel med som assistenttræner, så der kan bankes noget fight og ondskab tilbage i holdet. Det har været savnet siden Thomas Gravesen.

Bob Bradley

En pæn del af USAs opblomstring skal tilskrives Bob Bradley, og ikke den Laudrup-dovne Jürgen Klinsmann. Bradley er også en herlig pragmatisk træner, der ligesom Steve McClaren og Woy Hodgson har vist, at udlændinge sagtens kan få noget ud af skandinavisk fodbold og samtidig forfine det. En meget intelligent træner.