C/N: Fem handler der bør ske i vintertransfervinduet del 4. Den russiske spillerflugt
Illustration
Generelle

C/N: Fem handler der bør ske i vintertransfervinduet del 4. Den russiske spillerflugt

Her er fem blandede landhandler til vinter. De sker måske ikke, men det burde de gøre. Dette er tredje del på en nye serie frem til transfervinduet lukker igen. Der kommer fem nye handler en gang om ugen. Dette er The Vladimir Putin-edition.

Hvis det er gået din næse forbi, så kører det ikke ligefrem for Rusland og Vladimir Putin. De økonomiske sanktioner har sammen med de faldende energipriser ramt Rusland. Det har fået Putin til at hæve den russiske rente 17 procent. Det fik den russiske valuta, rubler, til at falde drastisk i forhold til Euroen. Det er dog en udvikling, der har været undervejs. I denne graf fra XE, ses det at kursen nu er 246% nede i forhold til højeste kurs i løbet af de sidste to år. 

Graf

For russisk fodbold kan det betyde to ting. 1) Der vil være langt færre udlandske spillere i russisk fodbold fremover. Alene at Fabio Capello ikke har fået løn i flere måneder siger også noget om russisk fodbolds status. 2) Der er formentlig ikke en eneste udenlandsk spiller, der ikke er til salg, da deres kontrakter typisk er i en anden valuta ($, £ eller €). 

Derfor er de oplagte klubskifter alle nogle spillere, der burde søge væk. Husk, at selvom spilleren skiftede i sommers, så er spilleren nødvendigvis ikke spærret fordi, den russiske liga følger kalenderåret.

Ezequiel Garay fra Zenit til Manchester United

Gammel kærlighed ruster muligvis ikke. Manchester United har altid været lidt lun på den argentinske stopper, men Jorge Mendes fik ham shippet af sted inden klubben begyndte at overveje spillere. Nu har Mendes et godt dræn ind i klubbens pengekasse, så Manchester United kunne snildt være Garay og Mendes' exitstrategi.

Hulk fra Zenit til Liverpool

Det er lidt svært at komme på et rigtigt godt match for Hulk. Men Liverpool er formentlig stadigvæk desperate efter at få kvalitet til holdet. Derfor er tyre-tyren lige noget for klubben, hvis ellers de kan stampe pengene op.

Domenico Criscito fra Zenit til AC Milan

Nu har Milan endelig chancen for at finde en anstændig italiensk afløser for Paolo Maldini. 

Vedran Corluka fra Lokomotiv Moskva til Arsenal

Arsenal er en anden klub, der også altid kan bruge en forsvarsspiller mere, da de andre altid er skadet. Corluka er en anstændig her-og-nu-løsning, da han også dækker flere positioner. 

Mathieu Valbuena fra Dynamo Moskva til Newcastle

Valbuena har så mange tricks og pace, at han er spilleren, der kan få ALLE til at glemme Hatem Ben Arfa.