C/N: Minos travle vindue
Foto: Polfoto
Generelle

C/N: Minos travle vindue

Denne analyse handler om den karismatiske agent Mino Raiola, der har fået et travlt transfervindue.

Han har travlt, den lille fede. Altså her taler vi om en af fodboldsbranchens mest iøjenfaldende - og til tider mest magtfulde agenter. Den lille hidsige Mino Raiola. Den tidligere pizzabager er primært kendt for sit samarbejde med Zlatan Ibrahimovic, men der er også mange iøjnefaldende klienter. Blandt andet Mario Balotelli og Paul Pogba. Balotellis historie er fortalt mange gange, ligesom Pogbas kontraktuelle situation med Manchester United stadigvæk får fans til at blive småfornærmet på enten Raiola eller Alex Ferguson, når snakken falder på Pogba. Pogba er den spiller klubben har manglet i et par år nu. 

Giuseppe Marotta har fået en sten i sin sko. Han vil meget gerne holde på Paul Pogba. Der er stensikkert bud på Pogba fra både Premier League og Real Madrid, men omvendt har Mino Raiola tre spillere, han gerne vil have skippet til Juventus. Endda uden, at Juventus ikke har syndeligt interesse i spillerne. Juventus er stadigvæk en klub som Mario Balotelli mangler på CVet. Balotelli har naturligvis ikke gjort sig selv attraktiv det sidste års tid. Men omvendt har klubber som Bayern München og Juventus altid haft en positiv virkning på ballademagere. Der er ingen i dag, der tænker på Carlos Tevez som en notorisk ballademager. Han var næsten dømt færdig, da han kom til klubben. Nu er Tevez med snarligt kontraktudløb, og vil formentlig kigge efter en klub med angribernød og højere løn. Balotelli til Juventus kan godt komme til at ske på et tidspunkt, men meget afhænger af Balotellis egen mentale tilstand og så skal Juventus bestemme sig for, om det er risikoen værd. Så er der Dortmunds Henrikh Mkhitaryan, der også er repræsenteret af Raiola. Mkhitaryan har, ligesom det øvrige Dortmund, været lidt af en skuffelse i forhold til Mario Götze. Og eftersigende skulle der være et skifte på trapperne. I Juventus kan Mkhitaryan passende afløse Sebastian Giovinco, der skal til Toronto og vise sine Jesper Langeske-afslutningsevner frem. Altså hvis det går efter Mino Raiolas hoved. Sidste mand er Pajtim Kasami, der ligesom Xherdan Shaqiri og Granit Xhaka har albanske rødder, men repræsenterer Schweiz. Kasami er også den klassiske historie om det store jugoslaviske talent, der måske-måske ikke får forløst det. Han er en typisk medgiftspiller, man kan tage ind med risici er tilpas små.

Det er her, at Marotta skal være opmærksom. For giver man Raiola en finger, så tager han hele familien. Både Paris Saint-Germain og især Milan er i en situation, hvor Raiola har lidt for mange klienter, hvor man godt kunne undre sig over, hvordan de er endt der. For eksempel Didac og Bartosz Salamon. Så det er et uhyggeligt svært dilemma, der næppe har et udfald, hvor Marotta og Juventus kan være 100% sportsligt tilfredse. 

Den sidste spiller som Raiola har i stalden, der kan være ret interessant i det her transfervindue er Sampdorias argentinske landsholdsmålmand Sergio Romero, der kan være løsningen på Liverpools mere eller mindre kroniske målmandsproblem. Hvor Simon Mignolet har været syndebuk på en knap så god sæson. En anden kandidat til den plads er Fiorentinas Neto, der har kontraktudløb til sommer, men formentlig kan fritkøbes for et beløb, der må anses som symbolsk. Man kan godt betvivle om begge kandidater har mærkbart mere kvalitet end forgængeren, men det er jo Liverpool i en nøddeskal, men den skal Mino Raiola nok få solgt. Det er jo Mino.