Blog: Hvor meget betyder top 4 for spillerindkøb? - Del 2

Af Andreas Brøns Riise

I sidste uge introducerede jeg i første del af denne blog PPPPP-modellen i et forsøg på at nuancere diskussionen om, hvor meget en plads i det forjættede land Champions League betyder for Premier League-klubbernes muligheder, når transfervinduet åbner igen til sommer.

Jeg understregede - og gør det gerne igen - at en top 4-placering naturligvis har betydning, men at den ofte overdrives.

Et hurtigt recap på modellen:

De fem P'er står for de fem faktorer, som - sammen med Champions League-bold og spilletid - udgør de komponenter, jeg vurderer, spillerne har for øje, når de skal vælge en fremtidig arbejdsgiver: Penge, Prestige, Profiler, Projekt og Postnummer.

I sidste uge kastede jeg blikket den nuværende top 3, så lad os fluks hoppe videre nedad i tabellen.

ARSENAL

Jeg fik i kampends hede i denne uges podcast sagt, at hvis Alexis Sanchez skulle skifte fra Barcelona i dag, så ville han ikke vælge Arsenal - Champions League eller ej.

Der var ikke helt enighed desangående, så lad mig uddybe min pointe her:

Arsenal har med 18 års uafbrudt deltagelse i den fineste europæiske klubturnering og et for længst udvidet og for det meste fyldt stadion masser af penge på kistebunden. De seneste års indkøb af netop Sanchez, Özil, Xhaka og Mustafi illustrerer fint, at hvis ellers ejeren 'Silent' Stan Kroenke og manager Arsene Wenger i fællesskab finder ud af, at de har lyst til at punge ud, så er hverken pris eller løn en hindring.

Man kan måske ikke være med, hvis Chelsea eller Manchester City for alvor lufter muldvarpen, men man er med deroppeaf.

Arsene Wenger er uden tvivl med rette et stort navn i fodboldens verden, og der er utvivlsomt en masse talentfulde spillere, der står i kø for at komme til at spille for og udvikle sig under ham - problemet bliver i min optik at sælge hans projekt til spillerne fra øverste hylde, hvis man skulle forsøge sig udi at lande sådan en.

De seneste år er der med to FA Cups og to Community Shields rettet lidt op på den trofætørke, Arsenal ellers har været inde i siden 2005. Seneste mesterskab kom i 'invincibles'-sæsonen 03/04, og siden har Arsenal ikke for alvor været tæt på mesterskabet og slet ikke på at vinde Champions League, hvor det de seneste fem år er blevet til exit i 1/16-finalen, hvilket det efter et forsmædeligt nederlag mod Bayern i første opgør også ligner i år.

Der er efterhånden en form for enighed om, at holdet burde være til mere. At Wenger ikke længere kan gemme sig bag stadionbyggeri og de andres oliemillioner, når det skal forklares, hvorfor Arsenal igen er ude er mesterskabskamp og Champions League, inden det for alvor blev sjov.

Spørgsmålet er selvfølgelig, om franskmanden skriver under på den kontraktforlængelse, han er blevet tilbudt af klubben, eller om han tager sin afsked til sommer, som der spekuleres en del i lige nu.

Om han bliver eller ej, vil Arsenal dog stå med et projekt med en del vedhæftede spørsgmålstegn, og det er i min optik ikke utænkeligt, at det vil kunne afholde spillere fra at tage til klubben, hvis der er tilbud fra for eksempel Contes Chelsea, Peps City, Allegris Juventus, Mourinhos Manchester United eller en anden storklub med pilen pegende opad.

En anden stor ubekendt i Arsenal er profilernes fremtid på holdet. I de senere år har man set navne som Henry, van Persie og Nasri forlade klubben dels i jagten på en højere løn, dels i jagten på mesterskaber. Både Alexis Sanchez og Mesut Ösil er med 28 år i en alder, hvor det er ved at være nu, der skal sættes nogle trofæer på kontoen. Tror de på, Wenger-forlængelse og top 4 eller ej, at det kan ske i Arsenal?

Hvis de smutter, ser projektet kun endnu mere langsigtet ud - og det vil alt andet lige være en faktor for de spillere, der ikke kun spiller Premier League og Champions League for at være med.

LIVERPOOL

Gedigene lønstigninger til Coutinho og Lallana sender et signal fra Merseyside om, at man nu efterhånden er klar til sådan nogenlunde helhjertet at forsøge at holde på sine bedste spillere, og at det økonomiske gab op til de to største Manchester- og London-klubber så småt bliver mindre - pengene (især til lønninger) har ellers længe været en hæmsko, når Liverpool har kastet sig ud i kampen om en spiller, andre topklubber også var interesseret i.

Der er helt klart stadig et stykke vej endnu, før man rykker op i den økonomiske superliga, men med et solidt overskud på transferbalancen i denne sæson må der trods alt formodes at være noget at rutte med for Liverpool til sommer.

Projektet kan man heller ikke sætte en finger på. Udvidelse af stadion, planlagt opgradering af træningsanlægget til en halv milliard kroner, førnævnte forlængelse med nøglespillere og en træner med to tyske mesterskaber og en CL-finale på CV'et, der insisterer på udmattende men underholdende fodbold.

Liverpool er bare ikke det eneste hold med et spændende projekt, og selvom Klopp allerede i denne sæson har bevist, at han kan slå de bedste i England, og at man går på banen til alle kampe for at vinde dem, så beviser januar måned med al ønskelig tydelighed, at satsningen er langsigtet.

Både bredde- men også profilmæssigt er der et stykke vej endnu for Liverpool-mandskabet. Den gode nyhed er, at kontraktforlængelserne til Coutinho og Lallana nok skal ses som et tegn på, at dem kan man nok i hvert fald holde på en sæson endnu - Champions League eller ej.

Den dårlige nyhed er, at Liverpool-holdet generelt er profilfattigt. Klopps filosofi er meget holdbaseret, men jeg vil tro, at nogle spillere nok vil kaste et blik på Liverpool-truppen og vurdere, at der er et stykke vej endnu, inden man kan spille med om de rigtig sjove pokaler.

Selv om det skulle lykkes at sende et signal tidligt i transfervinduet, vil jeg gætte på, at det er de andre spillere, Liverpool kigger efter i transfervinduet: Dem, der har blikket rettet mere end et år eller to ude i fremtiden.

Derfor vil en eventuelt manglende Champions League-deltagelse til næste sæson - lyder mit gæt - heller ikke være en katastrofe. Spillerne fra den helt øverste hylde kan man prestige- og pengemæssigt alligevel ikke kæmpe med om.

MANCHESTER UNITED

Manchester United vil gøre alt i verden for ikke at ende i samme suppedas, som Liverpool har hængt fast i et par årtier. Man er med på, at det kræver tålmodighed at genopbygge efter, Alex Ferguson forlod klubben - man behøver ikke kigge længere væk end ærkerivalerne for at se, at genopbygninger også kan tage for lang tid.

Efter syvendepladsen i 2013/14 smed man - uden Champions League-bold at byde på - ukarakteristisk mange penge efter en hånfuld spillere, og det kunststykke gentog man året efter og året efter igen.

Signalet er klart: Manchester United er stadig en af de mest pengestærke og prestigefulde klubber i verden, og det skal udnyttes til at købe sig vej ud af suppedasen, inden toget kører. Hukommelsen bliver kortere og kortere i fodbold, men Manchester United huskes trods alt stadig bedst for mesterskaber og Ferguson end fiasko, Moyes og van Gaal. Det skal udnyttes, inden det er for sent.

Mit bud vil være, at Manchester United vil få større konkurrence om spillerne fra øverste hylde fra bysbørnene fra City og de kommende mestre fra Chelsea til sommer, end de fik sidste år, hvor begge klubber var rodebutikker. Men Projekt Mourinhos tiltrækningskraft skal nok ej heller undervurderes. Han har vundet trofæer før, og der er ingen fodboldromantiske skrubler, der står i vejen for, at blive ved med at bruge milliarder på profiler som Zlatan og Pogba til det lykkes igen.

Kommer det til at gøre en forskel for Manchester Uniteds indkøb, om det lykkes at skifte den sjetteplads, de ellers har ligget stabilt på i 14 uger, til en plads i top 4? Toptransfermålet Antoine Griezmann har været i pressen og så tvivl om, hvorvidt han kunne finde på at skifte til England - ifølge hans eget udsagn på grund af den aggressive engelske presse. Er det et måske et lille tegn på, at de helt store spillere ikke forbeholdsfrit kommer, når De Røde Djævle kalder? Måske.

Mere end Champions League-bold i 2017/18 tror jeg dog, at Manchester Uniteds tiltrækningskraft kommer til at afhænge af, om man kan overbevise diverse transfertargets om, at man inden for de næste to år kan kæmpe med om mesterskabet. Og i den forbindelse er kontinuerlige milliardinvesteringer og Mourinhos CV meget gode argumenter.