Blog: Bristepunktet - Når mere end bare kroppen lider et knæk
Generelle

Blog: Bristepunktet - Når mere end bare kroppen lider et knæk

Séamus Colemans frygtelige dobbelte benbrud i sidste weekend var den seneste i rækken af gruopvækkende skader, der for et øjeblik får fodbolduret til at gå i stå. Hvilken Coleman, der om et års tid atter træder ud på grønsværen, er umuligt at spå om.

”Jeg har netop fået at vide gennem min øresnegl, at billederne af hændelsen er så grusomme, at vi ikke får dem at se i langsom gengivelse. Sjældent har jeg set så stor kollektiv fortvivlelse på et professionelt fodboldhold”.

En gang imellem sker det. Førhen kunne man primært finde kendte og højere profilerede eksempler på fænomenet i YouTube-klipsamlinger, men her i fodboldens massedækningsalder og med internettets spredelse oplever vi det nu øjeblikkeligt efter, rundt regnet de der tre-fire gange om året: De væmmelige skader, der får det til at vende sig 360 grader i mavsen på os – særligt de hårdføre iblandt os, der rent faktisk kan holde ud at se billederne.

Som regel udspiller den umiddelbart efterfølgende akt sig da også efter en kendt håndbog:
- Spillerens egen træner siger, at det er så umådeligt trist, når det sker, og så lige især for denne spiller, der ellers altid spiller med et smil på læben og er yderst afholdt i truppen.
- Modstandertræneren beklager på det dybeste på vejen af sig selv, den pågældende skadesmand, resten af holdet og hele klubben og ønsker offeret god og hurtig bedring.
- Modstandertræneren understreger med fed kulblyant og permanent marker, at skadesmand på ingen måde er ”den type”, hverken som menneske eller som professionel.
- Den samlede journaliststab støver Den Store Fodboldens Av-For-Pokker-Almanak af, lister en håndfuld personligt udvalgte eksempler, og bruger dem til at harcelere over spillernes manglende beskyttelse fra dommernes side.
- (noget tid efter) Når så en dommer næste gang bilder sig ind at ”fløjte en kamp i stykker” (læs: fløjte for mange småting), vil kommentatorerne romantisere over, hvad fodbold var engang, og ryste højlydt på hovedet over disse nye ”tendenser” med dommere, der læser lovskrifterne for bogstaveligt og dermed mangler evnen til at ”stikke en finger i jorden” og dømme efter stemningen.

Det skal dog ikke ligge kommentatorerne til særlig last, at de lader til at glemme fuore omkring seneste rædselstilfælde fra gang til gang. Som fodboldforbrugere i den hurtigt spindende fodboldglobe kommer vi vist alle til det før eller siden.

Her ville det være både let og oplagt at begive sig ud i en juridisk diskussion af, hvorvidt spillets love og regler fortolkes, håndhææves, granskes og evalueres efter de forskellige akøterers (spillet selv, spillerne, klubberne, finanserne osv. osv.) bedste interesser. Det må blive en anden uge. Her skal det nemlig i stedet ganske kort handle om et par af de seneste eksempler på spillere, der led en alvorlig og sensationel skade og hvad man har kunnet forvente af dem sidenhen. Eksemplerne er håndplukket af undertegnede. Man er vel seriøs sportsjournalist (ahøm).

Stjerneparade

I oktober 1999 brækkede Henrik Larsson (skinne)benet to steder i en UEFA Cup-kamp mod Lyon. Skaden kort inde i sæsonen efter den, hvor han var blevet kåret som Årets Spiller (spillernes), Årets Spiller (journalisternes) og Årets Svenske Spiller. Hvad man frygtede kunne være fodboldinvaliderende endte med at holde de svenske dreadlocks på sidelinjen i otte måneder; Larsson mistede praktisk talt en hel sæson på det.
Returen: Larsson fik et par minutter af den sidste kamp i 99/00-sæsonen. I den efterfølgende sæson scorede han 35 mål i 38 kampe, hjalp Celtic med at vinde den lokale treble (skotsk Anders And Cup, skotsk FA Cup og skotske PL) og vandt atter begge skotske Årets Spiller-kåringer.

Samme grusomme skade led Djibril Cisse i både 2004 og 2006 – en gang i hvert skinneben. Manden, der ellers var bygget som en kamphest, missede dog noget overraskende ”kun” et halvt års tid hver gang.
Returen: Første gang kom han tilbage og fik en ikke specielt betydelig rolle i det Liverpool-kollektiv, der vandt Champions League, og den efterfølgende sæson scorede han 19 mål/57 kampe. Derfra gik turen til en hel håndfuld klubber (Marseille, Sunderland, Panathinaikos, Lazio, QPR, Al-Gharafa, Kuban Krasno- ej, det tager sgu for lang tid, det her) uden det store held, og pladsen som landsholdets ubestridte 9’er, som han ellers var spået til at skulle gøre sin helt egen, mistede han også hurtigt. Stillede for nylig støvlerne til fordel for en karriere som DJ og tøjekspert.

Et par år efter blev det så Arsenals tur, i første omgang ved Eduardo da Silva.
Eduardo var ellers godt i færd med at etablere sig som een af PL’s suverænt giftigste skarprettere, da hans sæson og – skulle det vise sig – rute mod toppen blev stoppet brat en håndfuld minutter inde i en kamp mod Birmingham i 2008. Citatet aller øverst i bloggen her er fra netop den episode, der kostede Eduardo et benbrud samt anklen slået åbent af led.
Returen: Præcis 51 uger efter vendte Eduardo tilbage i en FAC-kamp til stor hyldest fra hjemmepublikummet. Det blev til et par pokalkampe til, inden han gjorde comeback i PL fra starten af den efterfølgende sæson (18 mdr. efter skaden). Den ellers ukuelige målræv var dog en skygge af sit tidligere skråsikre jeg, og efter 6 mål/32 kampe solgte Arsenal ham til Shakhtar Donetsk, hvor han endte med at spille i fire moderat succecrige sæsoner. Efter et smut til Brasilien er han nu tilbage i Ukraine, hvor han mest af alt er en ugentlig på mindelse om det tragiske tab af et af Fodboldeuropas allerstørste angrebstalenter.

Aaron Ramseys skade i udekampen mod Stoke i februar 2010 er een af de mest dokumenterede og omdiskuterede hændelser på listen. Den unge Wales-komet brækkede benet to steder og missede otte måneder, før han atter kunne spille med for Arsenals reserver.
Returen: Efter lidt lejeophold og et par lunkne sæsoner for Arsenal, skød Ramsey helt til tops på ranglisterne med en formidabel 13/14-sæson. Lidt forskellige småskader kombineret med generelt formdyk har dog rykket ham ned på status som anstændig PL-spiller for nu. Virker ikke til at være mærket eller hjemsøgt af skaden.

Det kom bag på mange, da Radamel Falcao valgte at skifte tilværelsen som een af La Ligas stærkeste frontløbere ud med en tilværelse som yachkaptajn i Monaco som del af Dmitri Rybolovlevs nye legetøjsprojekt. En halv sæsons penge (!) inde i sin første sæson, 13/14’sæsonen, fik den colombianske angriber dog en alvorlig korsbåndsskade, der holdt ham ude af spillet i et halvt år.
Returen: Falcao begyndte igen at spille fordbold i førsæsonen, inden han gjorde formelt comeback fra starten af Ligue Ang-sæsonen 14/15. Herfra blev det til et notorisk forfejlet lejeophold i Manchester United, inden det blev til endnu et notorisk fiaskuiøst lejeophold i Chelsea. Bedst som alle var enige om, at een af spillets mest imponerende målscorer var kommet tilbage i tilskåret version, lader det til, at den garvede målræv har genfundet storformen. I skrivende stund er han således oppe på 24 mål/30 kampe for altødelæggende Monaco i denne sæson.

Luke Shaw er blevet såpået en stor karriere både på klub- og landsholdsplan. Jeg havde selv fornøjelsen af at opleve ham styre hele den venstre side af banen totalt som 18-årig i en kamp for Southampton mod Crystal Palace, og den knægt skulle i hvert fald nok blive til noget. Hans første sæson i Manchester United var noget af en lektion; en lektion, han lod til at følge pænt med i fra begyndelsen af sin anden, da han led et dobbelt benbrud i en CL-kamp mod PSV i september 2015.
Returen: Efter 11 måneder uden gældende fodbold var Shaw atter klar for United fra starten af indeværende sæson. Men alting skal som bekendt ikke være lige let under Jose Mourinho, og efter anklager om både kritisabel vægt og fremhævelsesværdigt dårlig indsats (mod Watford) er det nu op til den unge komet at genetablere sig blandt eliten af backs i bedste engelske række. Som de fleste andre, der har oplevet lignende rædsler, er han dog ikke helt at finde 100% i tacklinger og nærkampe.

Hvilket bringer os til Séamus Coleman. Den irske Merseyside-publikumsfavorit led ligeledes et dobbelt benbrud, og landstræner Martin O’Neill har endnu end ikke villet sætte konservativ dato for comeback på. Som een af favoritterne hos DE FALSKE 9’ERE ønsker vi naturligvis den flittige Everton-mand, der tilsyneladende altid har et par skumfiduser gemt i overmunden, hurtig og god bedring. Det ville ganske enkelt være ubærligt at miste så herlig en spiller til den seneste i rækken af rædselsskader.

-----

De Falske 9'ere er Danmarks ældste dedikerede Premier League-podcast. Du kan høre seneste afsnit HER.