Blog: Glade dage i Gladbach

OPRINDELIGT BRAGT PÅ DETSMUKKESPIL.DK

FØLG DET SMUKKE SPIL PÅ FACEBOOK OG TWITTER

Der var ingen, der vidste det, den aften i juni 1983 på Stadion Wankdorf i Bern, Schweiz. At den tyske storklub Bourssia Mönchengladbachs fortid og fremtid mødtes. Grasshoppers og Servette spillede pokalfinale, og med nummer 10 på Servettes midtbane løb Lucien Favre rundt. På Grasshoppers trænerbænk fægtede Hennes Weisweiler med armene. Weisweiler havde otte år tidligere forladt Gladbach efter ni revolutionerende sæsoner med tre tyske mesterskaber, én pokaltitel og én europæisk titel (blandt andre med Ulrik Le Fevre, Henning Jensen og Allan Simonsen på holdet). 32 år senere har Lucien Favre netop kvalificeret Die Fohlen til Champions League efter næsten fire årtiers fravær fra turneringen. Det står klart efter en tredjeplads i Bundesligaen, der blev færdigspillet i weekenden.

Successen stod ellers ikke skrevet i stjernerne, da Lucien Favre blev ansat i februar 2011. Schweizeren overtog et hold i regulær krise, og måtte ud i to playoff-kampe mod VfL Bochum for at undgå nedrykning til 2. Bundesliga. I et interview med

kort efter sin ansættelse sagde Favre: ”Ingredienserne skal være rigtige. Hvis man bruger sukker i stedet for salt, så smager kagen ikke godt”. En kage uden sukker lyder egentlig ikke særlig god, men hvad gør det, at metaforen er tvivlsom, når beslutningerne på fodboldbanen er det stik modsatte.

Favre smed kun 18-årige Marc-André ter Stegen på mål på bekostning af Christofer Heimeroth og Logan Bailly, der indtil da havde delt kampene mellem sig. Teenageren lukkede kun fire mål ind i sæsonens sidste otte kampe. Yderligere 96 førsteholdskampe senere for Gladbach blev han sidste sommer solgt til selveste FC Barcelona.

På højre back blev Tobias Levels pillet af holdet i stedet for Tony Jantschke, der siden har været fast mand i forsvaret. Længere fremme på banen blomstrede Marco Reus med oplæg og mål i de afgørende kampe. Året efter blev han solgt til Borussia Dortmund.

Sæsonen 2011/2012, blev skudt i gang med en 0-1-sejr på den sværeste udebane af dem alle mod Bayern München. Og så var kimen lagt til noget stort. Fire sejre fulgte i de efterfølgende seks kampe, og da punktum blev sat for sæsonen, lå Gladbach nummer 4 – deres bedste placering siden 1987.

Det betød kvalifikation til Champions League, men Gladbach nåede aldrig hovedturneringen. Over to kampe tabte de 5-1 til Dynamo Kiev fra Ukraine. I den første kamp – 1-3-nederlag hjemme på Borussia Park – scorede Luuk de Jong selvmål. Hollænderen var samme sommer købt i Twente som erstatning for Marco Reus, men skuffede fælt i Gladbach, og blev hurtigt skibet videre. En af få missere på transfermarkedet af sportsdirektør Max Eberl.

Udover ter Stegen og Reus har Gladbach også sagt farvel til profiler som den centrale forsvarsspiller Dante (til Bayern München) og midtbaneankermanden Roman Neustädter (til Schalke 04) i løbet af Favres tid i klubben. Men det har Eberl håndteret fortrinligt. Ter Stegen er blevet erstattet af Yann Sommer fra Basel. Dante af Álvaro Dominguez fra Atlético Madrid. Marco Reus (i anden omgang) af Raffael fra Hertha Berlin og Max Kruse fra Freiburg. Og Roman Neustädters af Granit Xhaka fra Basel og Christoph Kramer fra Bayer Leverkusen. Alle har vist sig som fuldgode erstatninger.

Sæsonerne 2012/2013 og 2013/2014 sluttede med henholdsvis en 8. plads og en 5. plads, inden Gladbach i år altså strøg helt op på 3. pladsen. Successen er særlig interessant fra et taktisk perspektiv. I en tid hvor tysk fodbold er domineret af højt, aggressivt presspil er Lucien Favre ofte gået mod strømmen i en kompakt og afventende 4-4-2 med lynhurtige omstillinger anført af Patrick Herrmann, Raffael og Max Kruse. Imponerende er også Gladbachs fleksibilitet. Den kom især til udtryk i en 3-0-sejr over Bayer Leverkusen tidligere på måneden. Her spillede de første halvleg med stor interesse i at have bolden og bygge spillet tålmodigt op. I anden halvleg stillede de sig lavt og overlod initiativet til modstanderen. Begge strategier mestrede de. (læs uddybende taktisk analyse her)

Forberedelserne til Champions League er allerede begyndt. Max Kruse er blevet solgt videre til VfL Wolfsburg med €10 millioner i profit, mens reserven Thorben Marx og mangeårig anfører Filip Daems henholdsvis er stoppet og skiftet til belgiske KVC Westerlo. Den anden vej er Hannover 96’s alsidige midtbanespiller Lars Stindl kommet til som erstatning for Christoph Kramer, der vender tilbage til Bayer Leverkusen efter to års leje. Samtidig er kantspilleren Thorgan Hazards lejeaftale blevet vekslet til en permanent transfer. Eberl er også på jagt efter direkte erstatning til Kruse, og har været sat kraftigt i forbindelse med argentinske Franco di Santo, der har spillet en flot sæson for Werder Bremen.

Det nuværende Gladbach-hold når næppe det som Weisweilers Gladbach gjorde, men når Champions League-hymnen til efteråret spiller foran Borussia Parks 54.000 tilskuere, vil det lede tankerne tilbage på klubbens gyldne periode i 1970’erne. Fire og et halvt år efter sin ansættelse har Lucien Favre fået Gladbach-kagen til at smage godt igen.