Messi vs. Ronaldo: Who’s got the look?

Hvem er bedst? - og ikke mindst, hvem har det bedste hår?

Der har været mange skriblerier om Lionel Messi og Christiano Ronaldo i den forløbne uge op til El Clasico-braget sidste mandag. Også her på Tipsbladet. Hvem er bedst? Det er spørgsmålet.

Pudsigt nok har jeg tidligere ladet mig fange af lige præcis dette af livets store spørgsmål, og vurderet de to verdensstjerner efter mine egne kategorier. Det kan du se nærmere på her. Det perspektiv jeg imidleritd gerne vil bidrage med her på Tipsbladet oven i den aktuelle debat - om ikke for oplysningens, så for underholdningens skyld - er The Looks eller nærmere bestemt The Hairs.

I husker nok Samson. Ham der, hvis styrke sad i hans lange garn. Med den historie i mente har jeg ofte funderet en gang eller to over fodboldspilleres hår. Det er som om, der er noget med store fodboldspillere og særligt hår. Tænk på Ronaldinhos manke. Eller brasilianske Ronaldos absurde pandehår akkompagneret af skaldeisse. Eller Beckhams lys-i-toppen hanekam. Siden der altid har været god reklame i det bemærkelsesværdige, har det selvsagt nok mest at gøre med personlige brandingstrategier. Men er det håret, der gør det?

Messis fodboldlook kan vel klassificeres som et klassisk spansk/argentinsk et. Lidt langt. Lidt pjusket. Lidt nakkegarn - momentvis på vej til at tage hockeyknækket. Ronaldo er derimod i besidelse af - og lader til at dyrke - et klassisk Paradise Hotel look. Meget Pomade. Meget bling. Meget solarium. Giver flødebolle. Men hvad sker der, hvis de bytter hår? - hvis Ronaldo goes Messi og vice versa?

Et potentielt farligt eksperiment. For ville et hårbytte - et markant stilskifte - ændre deres respektive spillestil TOTALT?

Med det perspektiv tilføjet, hvem er så bedst af de to? Messi selvfølgelig. Ikke bare fordi, han ikke er så modeforfjamsket som Ronaldo, når det kommer til frisurer, eller fordi han er mere sympatisk, men fordi han er bedre spillende. All round bedre. Mens Ronaldo let bliver tvær, skælder ud på medspillere, og tenderer til at lave losse-bolde, så kan du være sikker på, at Messi (næsten) altid leverer noget konstruktivt fighter-fodboldspil. Hvis ikke et mål, så en frispilning og et frispark. Hans bundniveau er bare bedre. Også derfor er han verdens bedste. Og også derfor vinder Barcelona 5-0. Min bedste fodboldkamp til dato.

Sig hvad du mener!

Fodbold i dit newsfeed