Fantomtransfer og tåbesnak

Mandag lukkede transfer vinduet så i for denne gang. Et vindue som sædvanen tro igen var præget af masser af rygter. Og hvor mangen et rygte også blev omsat til virkelighed. Men der var også nogle transfers der umiddelbart virkede til at være rene formaliteter, men som alligevel ikke blev til noget. De såkaldte fantomtransfers.

Den absolut største af disse var Ruud van Nistelrooy's formodede skifte fra Hambuger SV tilbage til Real Madrid. Normalt ville sådan en transfer blive realiseret fordi spilleren har udtrykt sit klare ønske om dette. Og fordi der for den sælgende klub normalt ikke er videre perspektiv i at holde på en spiller, som alligevel vil væk.

Men hvad gjorde HSV? De sagde minsandten nej. Med det resultat at Hr. van Nistelrooy blev vældig fortørnet og følte sig slemt forurettet. Godt hjulpet af sin agent hævdede han, at HSV havde "blokkeret" for hans skifte og at klubben ikke ville lytte til hans ønsker.

Men helt ærligt. Var det ikke samme van Nistelrooy der for bare et år siden skiftede til HSV fra netop Real Madrid og som dengang udtalte at han med det samme følte sig hjemme i Hamburg og agtede at slutte sin aktive karriere i klubben? Jo det var det. Og han og hans agent fik selvfølgelig trumfet en kontrakt igennem, som tilmed gjorde ham til en af Bundesligaens absolut dyreste drenge.

Sådanne udtalelser er pinlige, da der ikke er nogen der tvinger spillerne til at ytre sig på den måde. De gør det helt uden at rødme, selvom det i bund og grund drejer sig om en ting. Nemlig at "please" klubben, tilhængere og investorer og dermed forsøge at retfærdiggøre prisskiltet og den fyrstelige løn. Nu er Ruud van Nistelrooy jo en erfaren herre i gamet med flere store klubskifter på cv'et. Og det er derfor ekstra skuffende, at en sådan spiller inden for et år vender rundt på en tallerken med hensyn til ambitioner og varme udtalelser.

Man kan til nød forstå det, når meget yngre spillere offentligt udstiller deres naivitet og manglende situationsfornemmelse. Som det f.eks var tilfældet med Luis Suarez der for 200 mio. kr. skiftede fra Ajax til Liverpool. Da det var klart at han ville forlade Ajax udtalte han, at han inderligt håbede at komme tilbage for at spille for Ajax igen en skønne dag. Men det ved vi jo allesammen godt at han ikke gør og han siger det bare for at være flink. Sig dog i stedet bare at du har været glad for at spille i klubben og at du ønsker den held og lykke i fremtiden. Men i stedet vælger spillerne ofte utroværdighedens tvivlsomme vej, selvom der ikke er nogen der har bedt dem om det.

Suarez' udtalelser minder meget om van Nistelrooys. Og nogle gange kan man med rette have sin tvivl om hvorvidt spillere overhovedet er ved deres fulde fem, når de underskriver kontraker. Og efterfølgende erklærer deres endeløse kærlighed til den klub de enten tiltræder i eller forlader. Det burde jo ret beset ikke være så svært at tænke sig bare en lille smule om inden man udtaler sig for derved at undgå at udstille sin egen naivitet.

Men desværre er falsk klubfølelse efterhånden blevet et udbredt problem, i takt med at pengene er blevet større i international fodbold. Og desværre har spillere og agenter efterhånden fået så meget magt, at kontrakter ofte bare er et ligegyldigt stykke papir, som man kan kræve rykket i stykker hvis man ønsker at komme væk.

Det er derfor forfriskende og befriende, at en klub som HSV nu har statueret et eksempel som flere klubber burde følge. Nemlig at holde spilleren til den kontrakt, som han med stor overbevisning har underskrevet. Og beder ham om at passe sit job. Men desværre stirrer mange klubber sig blinde på mulige transferindtægter og lægger dermed i realiteten magten og klubbens ambitioner over i hænderne på spillere og agenter.

Men heldigvis ikke i HSV. De prioriterer de sportslige ambitioner højere og har brug for van Nistelrooy til at realisere disse mål. Og de ved også godt at hvis man strukturelt prioriteter de sportslige ambitioner højere end penge, jamen så følger netop pengene i form af øgede indtægter jo også efterhånden som de sportslige ambitioner bliver indfriet. Og den strategi kan man kun have den dybeste respekt og sympati for. For ingen er over klubben - heller ikke Ruud van Nistelrooy.