Er det Steven Gerrard?!!!

Det var meningen, at Alan Moogan - en af Southport-spillerne - skulle vise mig rundt i Liverpool i tirsdags. Det blev udsat til i dag (torsdag), og hvis man er en fodbold-nørd, så er det værd at læse videre.

For han tog mig rundt de steder, hvor Steven Gerrard og Wayne Rooney voksede op, og lad mig for dem som ikke ved det, sige, at det ikke var de smukkeste steder i Storbritannien. Egentlig så det ganske fredeligt ud. Der var næsten ikke mennesker på vejene.

- De ligger alle sammen og sover til langt ud på eftermiddagen, siger Moogs, som han bliver kaldt.

Efter at have været forbi hans eget barndomshjem, hvor hans mor og far stadig bor, tager det kun fem minutter at komme til to af de mest udsatte områder i Liverpool. Norris Greene og Croxteht, hvor Wayne Rooney voksede op. Arbejdsløsheden er skyhøj lige som antallet af alkolholikere og narkomaner. De bor derinde bag de røde mursten.

- Liverpool er narkohovedstaden i England, siger Moogs.
Robbie Booth, som også spiller i Souhtport, og som er med på turen, nikker anerkendende.

Da vi kører igennem Norris Greene, er der som sagt ganske fredeligt, men alligevel vil Alan ikke lade mig stige ud og tage billeder. En mere indgående beskrivelse af sceneriet, vil jeg komme med i artiklerne i bladet.

Norris Greene og Croxteht er adskilt af én vej. Alligevel er de unge beboere af de to Liverpool-bydele i krig med hinanden. Moogs fortæller at det seneste mord skete, da en gut fra Norris Greene på vej ud af et fængsel i området blev likvideret af en rivaliserende gruppe fra Croxteht.

Da vi kører over på den anden side af vejen, er vi altså i Croxteht. Wayne Rooneys barndomshood. Moogs viser mig pubben, Rooney plejede at tage hen efter træning. Også efter han havde slået igennem i Everton.

Vi kører op og holder ved at hus, som ikke ligner de andre i området.

- Det er Rooneys barndomshjem, siger Moogs og peger på et hus, hvis facade er af træ og ikke af røde musten som de andre.
- Det ligner slet ikke det hus, han boede i. De har renoveret det fuldstændig. Det så meget værere ud dengang.

Moogs forklarer, at han har været derinde et par gange.

- Lige når du kommer ind ad døren, så ligger stuen til venstre og et køkken til højre. Jeg har ikke været ovenpå, men jeg vil tro, der er tre soveværelser der. Det er ikke særlig stort.

Overfor Rooneys hus ligger en kirke, og hvis man kører forbi kirken og drejer til højre første gang, kommer man op forbi Coleen McLoughlins barndomshjem 200 meter fra Rooneys hus. Hun er nu Rooneys kone. Lucky bastard! Hvem der dog bare var vokset op i Croxteht.

Vi fortsætter videre til Huyton, hvor Steven Gerrard voksede op. Hverken Moogs, Robbie eller jeg kan huske, hvad vejen hedder, hvor hans barndomshjem ligger. Gerrads mor bor der i øvrigt stadig.
Jeg har det selv lige på tungen, fordi jeg for ganske nylig læste hans selvbiografi. Vi kører rundt, men ingen af skiltene vækker min hukommelse. Pludselig er det der. Ironside Road. Det er der. Moogs anerkender. Han har været på vejen en gang før.

Vi drejer til højre ind på vejen og til højre igen og befinder os pludselig næsten for enden af en blind vej. Det er der, siger Moogs og peger på det næstsidste hus på højre hånd. Det er lidt pænere end husene i Croxteht. Døren ind til er åben, og der står tre unge mennesker og et lille barn på tre-fire år uden for. De kigger mistænksomt. Vi kigger igen.
Der holder en sort Range Rover ude foran. Kan det være ham - Stevie G? Mit hjerte slår hurtigere.

- Se, hvor de kigger. Du kan ikke tage billeder, når de kigger sådan der, siger Moogs. 

Jeg fryser. Jeg vil ikke starte en scene, for de ser virkelig ikke glade ud.
Alan vender roligt bilen, men de fjerner ikke øjnene fra os.

Kom så ud Steven!!!
Mit hjerte går galore.
- Vi kan ikke holde ind, siger Alan.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige.
Alan vender bilen og kører væk. Væk fra Stevie. Nej nej nej.

Vi er drejet væk fra Ironside, da jeg siger til Alan, om vi ikke lige kan vende om, så jeg i det mindste kan få et billede af skiltet, hvor der står Ironside Road.

Vi kører en runde, og lige inden vi skal dreje ned af vejen igen, kommer den kørende. Den sorte Range Rover. Jeg kaster mig frem fra bagsædet, for at se hvem der kører den.

Er det Steven Gerrard?!

- Det var Stevens bror, siger Moogs.