Fodbold og had

I dag (igår) var jeg med Southports U/18-hold til en turneringskamp i Keighley, som ligger en to timers bustur væk.

Der var 26 drenge med, hvoraf de ni var skadet, men som alligevel - på opfordring fra klubben - var taget med.

Mens de spillere, der var klar til kampen, klædte om, sad jeg i bussen med de skadede og ventede. Vi ankom 1 time og 50 minutter før kampstart, så der var ikke nogen som helst grund til at gå uden for, hvor det blæste en halv orkan. Puha, det var koldt.

Drengene spurgte lige som alle andre, hvorfor jeg havde valgt Southport. Mit spørgsmål til dem var det samme.

- Man vil jo bare gerne være fodboldspiller, så man er villig til gå langt for det, siger den ene af de to mest snakkesaglige i gruppen.

Og de går langt. Eller rettere kører. Hovedparten af de 32 spillere i truppen, bor i Liverpool. Og alt afhængig af, hvor de bor i byen, kan de have fra en halv til to timers transport til Southport. En enkelt af drengene stod op klokken syv her til morgen, tog hjemmefra klokken otte for at møde i Southport klokken 10. Og de her 16-17-årige drenge får ikke en eneste pence for at trække den gule Southport-trøje over hovedet. Fodbold er alt.

- Vi har alle sammen spillet i andre klubber og ikke slået til, men vi vil jo alle sammen, så vi tænker ikke på pengene.

Samtalen drejer sig pludselig i en anden retning.

Jeg bliver trods deres unge alder overrasket over, hvor meget de ved og føler for det, som skete for næste 20 år siden på Hillsborough, da 96 Liverpool-fans døde. De kan, selv om de ikke var født dengang, ligesom deres forældre heller aldrig finde på at købe The Sun, fordi avisen påstod, at overlevende Liverpool-fans blandt andet plyndrede ligene og urinerede på dem.

- Der var nogle fra min gade, der døde på Hillsborough. Min mor fortalte, at der var en kvinde, der mistede sin mand, og at han kendte John Barnes, så John Barnes kom og besøgte hende.

- Folk fra Manchester troede på det, The Sun skrev, siger en anden indigneret, og pludselig bryder deres forældres had ud gennem børnene. For de her drenge kan ikke lide folk fra Manchester.

Jeg prøver med et enkelt spørgsmål at trække den store hat lavet af perspektiv ned over deres hoveder. Det store spørgsmål som en hver scouser bør stille sig selv. For lige pludselig sker det. Når du mindst venter det.

Hvad hvis du møder en pige fra Manchester, du godt kan lide?

Der bliver stille. Der er ingen, der vil sige noget dumt nu.

- Så skoder jeg hende efter en aften, siger den indignerede

De andre anerkender svaret.

Southport tabte i øvrigt kampen 3-0.