Faren for nedrykning er stadig mere overhængende i det nordjyske. Fyringen af Magnus Pehrsson og ansættelsen af Kent Nielsen skulle ændre på de dårlige resultater og rykke AaB opad i tabellen. Trods klare spillemæssige forbedringer under den nye træner, er der kun kommet én sejr i hus siden Kent Nielsens tiltræden, og nedrykning er et mere og mere aktuelt tema. På Hornevej bør dette, krydret med den afsluttende snitter på 0-6 i Odense, sætte gang i strakshandlinger af spillertransfers, hvis man ikke vil en tur i 1. division med en stor økonomisk nedtur til følge. 30 mio i mistede indtægter er et godt bud.
Men pengekassen er gabende tom. Den forrige bestyrelse med Per Søndergaard - der tidligere er sigtet af bagmandspolitiet for en sag om regnskabssvindel og kursmanipulation - i spidsen kørte klubbens økonomi i sænk, da man gennem flere år valgte at gamble med klubbens eksistens bl.a. i form af en meget ødelæggende ejendomsspekulation, hvor AaB købte nogle bygninger af den nordjyske virksomhed TK Development. En virksomhed med selvsamme Per Søndergaard i bestyrelsen. Dertil kommer hoved løse investeringer i håndbold, catering, sportsbutikker og et alt, alt for opskruet sportscollege.
Egenkapitalen var pr. 30. september i år 32,2 mio kr., hvor den et år tidligere, 30. september 2009, var 131,6 mio kr. Altså et minus i omegnen af 100 mio kr. på ét år.
Derfor er man i AaB nu tvunget til at nøjes. Og det ses tydeligt på det nuværende hold. Væk er bærende kræfter som Thomas Augustinussen, Thomas Enevoldsen, Michael Jakobsen, Kasper Risgård og Andreas Johansson. I stedet har man - tvunget af omstændighederne - måttet satse på store, men ikke flyvefærdige talenter som Lasse Nielsen, Matthias Wichmann og Nicklas Helenius, krydret med tvivlsomme spillere som Dennis Marshall, Louay Chanko, Jens-Kristian Sørensen og Rasmus Würtz, som trods deres status og erfaring ikke har budt ind med meget, der kan kaldes superliganiveau.
AaB mangler, hvis man vil gøre sig nogen forhåbninger om redning, 4 spillere i truppen. I prioriteret rækkefølge - med ønskeliste - drejer det sig om:
Tore Lindvang er fanblogger på tipsbladet.dk og skriver om sin passion for AaB og fodbold i særdeleshed.
Om Tore Lindvang: Jeg har holdt med AaB siden midten af 80'erne og altid fulgt dem meget tæt. Jeg har haft min barndom og opvækst midt i Aalborg og boede der indtil 1999 og et enkelt år igen tilbage i 2006. Jeg elsker klubben for de ting den står for i sin sjæl og historie. Samme kærlighed gør, at jeg forbeholder mig retten til at være kritisk, når er der ting, der ikke kører for holdet eller på de indre linier i klubben. For det har jo reelt betydning for min hverdag også.