Fest i Brøndby

Søndag eftermiddag havde jeg forvildet mig til Champions League håndbold i Brøndby Hallens AGK Arena. Nu skrives der bare så meget om oplevelsen til AGK’s hjemmekampe og med rod i fodboldens (manglende vil nogen sige) imødekommenhed over for fans, almindelige tilskuere og sponsorer, er det altid interessant at se, hvordan det gøres andre steder. Og jeg må sige, at jeg var overvældet over den oplevelse, der mødte mig til AG Københavns første hjemmekamp i Champions League.

Fra vi kom ind i hallen til kampen var i gang, var der fuld fokus på tilskueroplevelsen. Før kampen deltog et virvar af børn og voksne i AGK’s ”funzone”, som er et sports-legeland med masser af søde værter og værtinder, der hele tiden er hjælpsomme og smilende over for gæsterne, som åbenbart hygger sig gevaldigt med diverse aktiviteter. Man følte sig velkommen og kunne sagtens sætte sig ned i ro og mag, mens der var aktivitet rundt omkring i hallen. Jeg behøver vel ikke sige, at jeg havde børn med... :-)

Legelandet blev pillet ned ca. tre kvarter før kampen, men det blev ikke kedeligere af den grund. Spillerne kom ind og under opvarmningen blev de grundigt præsenteret én af gangen mens klubbens egne sange kørte i højttalerne. På kuben over banen fulgte det interne arena-tv alt, der skete på selve banen og på tribunerne og under kampen blev skærmene også brugt interaktivt til statistik og anden kamprelevant information til tilskuerne.

Op til kampen var der live-sanger på banen, knæklys på tribunerne, speciel dommer-præsentation, velkomst til udeholdet og en imponerende entré af hjemmeholdet, som fik salen til at koge. Hele kampoplevelsen var spækket med tilskuer-involverende tiltag og modsat min forventning, var det med begivenhederne på banen som udgangspunkt hele tiden. Fantribunen havde egne sange og de satte gang i sagerne med trommer, megafoner og alt det, vi kender fra fodboldens aktive tribuner.

Der var musik undervejs, men slet ikke det cirkus, som jeg havde forventet. Det har måske noget at gøre med, at det er andre regler i Champions League og det er måske meget godt. Det var i hvert fald på et niveau, der kunne håndteres.

Salen var halvtom til pauseunderholdningen, hvor de mange sponsorer åbenbart var gået i loungerne. Det gav et lidt mat indtryk af pauseunderholdningen, hvor det mest var de helt unge piger, som hylede med på Xanders sange. Men dem, der var der, havde åbenlyst en god oplevelse.

Trods en suveræn sejr til hjemmeholdet på 12 mål, var der sjovt nok meget få tidspunkter, hvor man sad og tænkte, at det ikke var spændende. Det skyldes også, at man i AGK er ekstremt skarpe til at involvere publikum hele tiden. F.eks. da AGK kom foran med fem mål. Pludselig vrimlede tribunerne med piger, der kastede slik ud til alle – åbenbart en tradition, for mange sad bare og ventede på at det skulle ske. For mine børn var det dog en glædelig overraskelse...

Efter kampen gik der ikke meget mere end 5 minutter før alle hjemmeholdets spillere var ude på banen og skrive autografer og fik en snak med alle dem, der havde lyst. Mikkel Hansen stod efter sigende stadig og skrev efter en time – det gad jeg godt se en fodboldspiller gøre!

Da vi gik fra hallen var det med sådan en ”hold da kæft”-agtig oplevelse. Måske lidt for meget, men i hvert fald en kæmpe oplevelse for alle. Håndbold bliver aldrig min primære sport, men når man på den baggrund formår at tiltrække mig – også i fremtiden - så gør man altså noget rigtigt.

Tankevækkende at det primært er tidligere Brøndby-ansatte, der står for så gennemført en tilskueroplevelse helt fra direktøren over produktion, markedsføring og kommunikation i forbindelse med kampen. Vi kunne godt bruge noget af dét glimmer på det store stadion ved siden af. Egentlig lidt træls, at man kun en spytklat fra vores hjertebarn forstår at skabe sådanne rammer. Faxe-tribunen kæmper fortsat videre - og tak for det - men der er dæleme en noget mat stemning på stadion efterhånden.