Carlsen: SU-tilskud eller personlig udvikling
Generelle

Carlsen: SU-tilskud eller personlig udvikling

Jan Carlsen zoomer i denne uge ind på muligheden for at trække i dommertøjet og blæse i fløjten.

Vi er godt i gang med efteråret, superligaen kører på de høje nagler, og Champions League- og Europa League-gruppespillet er i fuld gang. Så der er fuldt fokus på elitefodbolden – men det er jo stadig kun toppen af kransekagen. 
 
Det er heller ikke for tidligt at se frem mod vinterens glæder – så tiden er kommet til det årlige reklamespot for de dommergrundkurser, som lige om et øjeblik går igang ude i lokalunionerne. Efter kurset er det selvfølgelig i første omgang breddefodbolden, der bliver serviceret, men det er jo også fødekæden til vores dommere på eliteniveau – på samme måde, som elitefodboldklubberne heller ikke kunne leve uden de talenter, som kommer boblende nedefra i systemet. 
 
Da jeg checkede søndag aften, havde vi på landsplan lige godt 3.500 dommere i DBU-regi, heraf lidt over 80 kvindelige. Det lyder af mange, men kendsgerningen er, at der altid kan bruges flere af begge køn. Det er i sagens natur ikke alle, der er lige aktive, og der er også en tendens til, at de nye dommere, der kommer til, generelt tager færre opgaver, end man gjorde for f.eks. 10 år siden. Den model dommere fra min egen tid, som snuppede to kampe lørdag, to kampe søndag og så det løse i løbet af ugen, fabrikeres kun i meget begrænset omfang nu om stunder. Det er fair nok – familiemønstre og fokus har ændret sig, og der er enormt meget, der konkurrerer om vores sparsomme fritid. 
 
Når man kan sidde hjemme i varmen med et godt glas et eller andet og lege elitemanager på pc’en, hvem pokker gider så løbe rundt en tidlig søndag morgen i regnvejr med en flok fodboldspillere, der ikke altid er i perlehumør? Det er der heldigvis stadig nogle, der gør – men frem for at sukke over tidernes og sædernes forfald, må man nok hellere se det som et vilkår. Og det er faktisk lykkedes at vende en sur tendens, så der nu over ét år er en nettotilgang af dommere. 
 
Iførte man sig den kulsorte sarkasme-kåbe, kunne man sige, at talentmassen og dommerpotentialet er uudtømmeligt rundt om de danske fodboldbaner. Det er i hvert fald tilsyneladende altid lettere at se, hvad der skulle være dømt, når man står udenfor frem for inde midt i det hele. Mere givtigt er det dog nok at skele til andre målgrupper. Skader som fodboldspiller har skabt mange gode dommere, for her har vi med folk at gøre, som kender gamet indefra. Det kan godt være, at regelkendskabet ikke lige sidder midt i skiven, men det er til at lære – det er ikke atomfysik, og i sidste ende hjælper reglerne ikke ret meget, hvis man ikke har følingen for fodbolden. 
 
Dommervirksomhed er så uendeligt meget mere end regler – det er situationsbestemt ledelse og anvendt psykologi på adskillige planer, blik for spillet, krisehåndtering og tackling af det helt uventede. Det behøver heldigvis ikke være en skade, der tvinger folk over i dommergerningen – en målgruppe, som vi rigtig godt kunne tænke os at få med på holdet, er dem, der tidligt opdager, at spillertalentet måske ikke rakte helt så langt, som de havde håbet. Måske kan man endda nå væsentlig længere, end man ville som spiller. 
 
Generelt er problemet for spillere, der går dommervejen, at det at gå fra at være en del af fællesskabet på et hold til at være måske det ensomste menneske på jorden, får en del til at stoppe igen meget hurtigt – f.eks. når de møder de mindre behagelige spillertyper, som ikke altid har forståelse for, at der ikke er nogen genvej til rutine, og at al begyndelse er svær. Derfor gør man rundt omkring i dommerklubberne rigtig meget for at holde fast i de nye og hjælpe dem over de første hurdler og frustrationsoplevelser. 
 
Uanset hvad: nu er chancen der igen for at blive klogere, for det er i disse uger, at dommerkurserne starter rundt om i landet. Det ville selvfølgelig være allermest lykkeligt, hvis man efter et bestået kursus også skulle have lyst til at dømme nogle lokale kampe, men bare det at få udbredt regelkendskabet er fint nok. I sagens natur bliver ikke alle FIFA-dommere - dem har vi p.t. syv af, og så kan enhver regne procentdelen ud - men der er jo topdommere på alle niveauer, afhængig af ens egen indstilling, og bare det at se glæden hos en flok ungdomsspillere over, at i dag er det søreme en rigtig dommer med trøje og emblem på brystet, der kommer, er en rigtig god fornemmelse.
 
Én ting er sikkert: man skal ikke gøre det for pengenes skyld, for så kan man snildt finde andre ting at foretage sig i fritiden, som kan skæppe mere i kassen. Honoraret forhandles og fastsættes efter, hvad der kan snige sig under skattereglernes loft, så det bliver trods alt til et pænt lille skattefrit beløb. For mange unge er det et glimrende tilskud til f.eks. SU, ligesom mange øremærker beløbet til familiens ferie. 
 
Der er dog andre gevinster. Udover at man får motion og er nødt til at holde sig i nogenlunde anstændig form, bliver man en god del klogere på håndtering af mennesker af alle aldre, racer, religioner, kropsbygninger og sociale baggrunde. Så man får i den grad trænet sine leder- og konfliktløsningsegenskaber. Af og til dukker der kedelige historier op om episoder i de lavere rækker, men i forhold til det antal fodboldkampe, der afvikles hver uge, er risikoen ikke stor (og antallet i øvrigt faldende). Man holder jo heller ikke op med at gå over gaden, fordi folk bliver kørt ned fra tid til anden. Og skulle man endelig – som det kan ske i alle livets forhold - være det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, er der hjælp at hente.. 
 
Kurset afvikles typisk over 12 teoritimer, enten på nogle hverdagsaftener eller en weekend - suppleret med en dag med praktiske øvelser. Eksamen er en multiple choice-test foran pc’en med vurdering af nogle videoklip og efterfølgende tilbagemelding fra en instruktør. Det primære beståelseskrav er 25 rigtige ud af 40 spørgsmål, og det er vel ikke så urimeligt endda – man må håbe, at de fleste dommere i det virkelige liv rammer rigtigt i mere end 60 % af deres kendelser. 
 
Efter bestået prøve vil man typisk starte med ungdomskampe - og igen vil der, afhængig af lokale forhold, være folk parat på sidelinjen til at sikre en god start. Prisen for kursus og eksamen er 1.990 kroner - men mange steder vil man som klubmedlem kunne få et tilskud (så har klubben også nogen til at hjælpe med de såkaldte dommerløse kampe, som de selv skal klare: på nydansk en win-win situation), ligesom der lokalt f.eks. kan være ordninger med ratebetaling eller tilbagebetaling af en del af beløbet, hvis man dømmer et vist antal kampe. 
 
Så skulle der være være interesse for at blive dommer eller bare klogere, så kontakt lokalunionen for at høre, hvornår næste kursus afvikles i lige dit område. De flinke mennesker på www.dbu.dk hjælper uden tvivl gerne med vejvisningen. Vil man bare være klogere - uanset om man er en fodboldklub, en flok avisjournalister, en TV-station eller andet - så rykker vi også gerne ud et par timer med lovmæssig førstehjælp og tager nogle typiske faldgruber eller highlights fra loven. Det behøver bestemt heller ikke være kedeligt… Har det interesse, så kontakt enten DBU eller lokalunionen.
 
I sidste ende har formålet udelukkende at gøre alle klogere på den sport, som vi jo allesammen holder af, uanset om vi er på eller uden for banen. Faktisk risikerer man, at udbyttet af at se en fodboldkamp bliver endnu større, hvis man også ved lidt mere om reglerne...