Brøndbys vej mod afgrunden

Græsset er ikke altid grønnere på den anden side, men i Brøndbys tilfælde er man nødt til at ændre holdning til nytænkning, inden det er for sent.

Det kom som et chok for de fleste, at Brøndbys forholdsvis nye direktør Hermann Haraldsson mandag måtte pakke sine ting sammen og forlade klubben.

En større magtkamp ligger bag den uofficielle fyring af den, i fan-kredse populære, islandske direktør. Per Bjerregaard har længe følt sig tilsidesat i forhold til Haraldsson, der er en moderne leder med oratoriske egenskaber, hvilket gør ham dygtig til både at sælge sig selv og klubben i medierne.

Derfor står Haraldsson forrest, når rosen for Brøndbys genrejsning skal fordeles, og her vil Per Bjerregaard, ifølge mine kilder, gerne have en større del af kagen. Bestyrelsesformanden har følt, at Haraldsson for hurtigt har sat sig til rette i direktørstolen og ikke længere har behov for at løbe ned ad gangen og høre "hvad Per synes".

Per Bjerregaard har i det perspektiv set sit hjertebarn forsvinde ud af hænderne på ham, mens en ny direktør skummer fløden. Derfor har der igennem længere tid været uenigheder mellem Haraldsson og Bjerregaard, da sidstnævnte ønskede direktøren negligeret. Han skulle med andre ord pilles ned på jorden, og derfor er Hermann Haraldsson ikke længere direktør i Brøndby.

Ser man bagud i glaskuglen, så peger billedet desværre af en Per Bjerregaard, der har svært ved at følge med tiden. Først kom Torben Røsler ind som bestyrelsesformand med nye ideer og visioner, men endte med en tabt magtkamp mod selv samme Bjerregaard.

Siden kom René Meulensteen med en innovativ tankegang og kreative metoder, men også hollænderen måtte erkende, at alle visioner og planer i Brøndby ikke kun skal cleares med den nuværende bestyrelsesformand - de skal have hans accept.

Brøndby har siden hen forsøgt at gøre Meulensteen til en 'umulius', men faktum er, at manden sidste år var næstkommanderende for Englands og Europas bedste klubhold, mens Brøndby ansatte AC Horsens' cheftræner (no offence, Kent Nielsen!).

På diverse fanforummer kører debatten for fuld styrke og overordnet er flertallet pro Hermann Haraldsson. Som Brøndby-supports formand Claus Helgesen tidligere på dagen har sagt til tipsbladet.dk, så er der også i klub-fan-forholdet sket en positiv udvikling under islændingen, hvor Bjerregaard mere var af den gamle skole, der mener, at tilskuerne blot skal komme og klappe.

At påstå, at Per Bjerregaard vil Brøndby noget ondt er en løgn af olympiske dimensioner, men nogle gange kan selv de bedste hensigter blive skjult i manglende empati og ledelsesmæssige visioner.

I 1980'erne var det Per Bjerregaard, der var den nytænkende mand i dansk fodbold. Han sendte Brøndby IF på børsen som den blot anden klub i verden og etablerede professionel dansk fodbold med de første fuldtidsansatte spillere. Det må og skal man aldrig glemme, men samfundet har ændret sig.

En klub som Brøndby er nødt til at kunne navigere i en moderne verden, hvor omstillingsparathed og nye veje er et must. Det betyder ikke, at man skal afgive suverænitet over sjæl og hjerte - nej, det betyder blot, at man ikke kan eller må gå i stå.

Per Bjerregaard må indse, at hans tid i Brøndby er forbi, og hans motivation for at køre projektet videre kan være Brøndbys vej mod afgrunden, da hverken spillere, trænere, administration, fans eller sponsorer ønsker at være en del af et galehus på vestegnen.

Supra Societatem Nemo står der, når man træder ind i korridorerne under Brøndby Stadion. Måske man glemmer at kigge op, når man har gået den vej i mange år...