Verdens næstbedste tidsfordriv - en del af fodboldens nye sjæl

Det er et klassisk dilemma, jeg bliver sat i hvert eneste år ved denne tid. Skal jeg eller skal jeg ikke?

Det handler selvfølgelig om computerspillet Football Manager, og for 20. år i træk går mine overvejelser på, om jeg skal investere i spillet eller ej. Fra 1994 til 2013 enten købte eller fik jeg spillet hvert år, men sidste år lod jeg være. Det var for tidskrævende i en travl hverdag, men jeg må indrømme, at jeg har savnet det. Så det bliver nok til en ny rejse ind i den virtuelle verden, hvor jeg atter skal teste mine evner som fodboldboss.

Jeg har tænkt meget på, hvad der er så magisk ved Football Manager – eller Championship Manager, som det hed i gamle dage. Det er jo bare et spil. Det er ren tidsfordriv. Men det er også så meget mere end det. Det er nørderi, passion, glæde og ikke mindst fodboldkultur. Jeg vil påstå, at dette spil er blevet en del af den moderne fodboldfans sjæl.

Det er i Football Manager, at man kan bevise, at man faktisk ved bedre end den klaphat, der manager for ens favorithold. Det er her, man kan fordybe sig i sit yndlingshold og opfylde ens egne drømme om mesterskaber og Champions League. Eller bevise, at det kan lykkes at føre Vanløse helt frem til semifinalen i Europa League. Og bare indrøm det: Spillet kan da også bruges til referenceramme i virkeligheden. Hvor ofte har man ikke set fans refere til et nyindkøb i virkeligheden med den håbefulde sætning ”han er god i manager”.

Jeg har alle dage været vild med Football Manager-spillene, og jeg kender alle historierne om Maxim Tsigalko, Pål Lydersen og alle de andre FM-legender. Jeg selv har prøvet at spille på hold med Emil Debski som lilleputspiller – jeg husker kun en diskussion om, hvorvidt Brian Laudrup havde nummer 11 eller 9 på landsholdet – og derfor var det sjovt, at han pludselig blev en FM-darling.

Jeg kan også huske en kamp mellem OB og TPS Turku, hvor finnerne havde selveste Mika Ääritalo med på holdet. Jeg var inde og se kampen og havde glædet mig til at opleve en af mine Football Manager-helte, men det var ikke det store sus.

Mit 29-årige liv har budt på mange oplevelser med Football Manager. Som teenager har jeg engang meldt afbud til en fest, fordi jeg hellere ville spille manager. Jeg må også indrømme, at et par undervisere i tidens løb har skulle dele opmærksomheden med Boldklubben Frem, som jeg styrede en overgang. Som ung har jeg også taget mig selv i at holde pressemøde hjemme foran skærmen inden vigtige kampe. Det var dengang, jeg virkelig var bidt af spillet og førte statistikker og planlagde transfervinduer ned i detaljen. Det kommer jeg ikke til igen, har jeg lovet mig selv...

Men det er det, som Football Manager handler om. Drømmene om storhed. Minderne om gode aftener foran skærmen. Ja, det er noget barnligt pjat, men det er også en fodboldkultur, og jeg har haft mange gode stunder sammen med gode venner, hvor vi har haft et spil kørende samtidig med en fodboldkamp i fjernsynet.

Min far og jeg har også haft mange spil kørende – faktisk er Football Manager det eneste computerspil, jeg nogensinde har set min far spille.

Alle de her oplevelser skal man ikke undervurdere betydningen af, og jeg må da også indrømme, at jeg i dag har et godt øje til Bolton og kender klubbens historie, fordi jeg engang har styret holdet til succes i Football Manager.

Selvfølgelig er der ikke noget bedre end a se live-fodbold, og derfor vil Football Manager i sidste ende altid blot været et erstatningsprodukt, der kan bruges til at udleve sin fodboldpassion. Det vil aldrig kunne erstattet glæden ved at følge med i virkelige fodboldverden - eller at dyrke sporten aktivt selv. Hvis virkeligehedens fodbold verdens bedste tidsfordriv, er Football Manager verdens næstbedste tidsfordriv.

Det er måske ikke så sundt, men for os nørder, der er vokset op i halvfemserne med computere som en del af dagligdagen, ligger Football Manager i vores dna. Det er en del af kærligheden til spillet ude på græsset.

Det er en fantastisk drømmeverden, der tager masser af tid og byder på både sorger og glæder.

Det er næsten ligesom fodbold i virkeligheden. Næsten.