Før Superliga-brag: Klappepølser eller passion?

Forud for weekendens Derby på Brøndby Stadion har jeg kigget lidt på det fanparadoks, der efter min mening kendetegner dansk fodbold for øjeblikket. 

 

De passionerede, stemningsskabende fans har på den ene side stor værdi og bruges af klubber, liga, medier m.fl. med henblik på at ”sælge billetter”. Fotomateriale af fans, tifoer m.m. bruges konsekvent og konstant af de forskellige parter til markedsføring af ”produktet”, og stemningsfilm får international opmærksomhed og tusindvis af likes og delinger på de sociale medier. 

 

På den anden side er kursen fra centralt hold sat mod at udrydde alle negative fanepisoder, og regelbrud sanktioneres konsekvent via hyppigere indberetninger og skærpede straffe til de ansvarlige klubber. 

 

NB. Det skal her nævnes, at DBU forud for 14/15-sæsonen strammede reglerne for indberetninger til kampene i Alka Superligaen. Med et populært udtryk kan man sige, at der blev indført en nultolerance-politik, hvor selv ét romerlys skal indberettes af dommerkvartetten og vil udløse en straf til den ansvarlige klub. Indberetningen skal også ske, selvom kampafviklingen ikke forstyrres. Dermed læner DBU sig nu helt op af UEFA’s regler på området.

 

Nu vil mange sikkert indvende, at det netop kun er de negative fanepisoder man vil til livs – den positive fankultur skal have rige muligheder for at udfolde sig. Det er også helt korrekt. 

 

Min påstand er dog, at man ikke både kan få fantastisk stemning og passion, som vi alle elsker (og som har stor kommerciel værdi), og samtidig eliminere ALLE negative episoder. Man får ganske enkelt ikke værdien af fansenes passion og frivillighed, uden at der følger visse udfordringer og ulemper med. 

 

Det er i min verden et paradoks, at det der utvivlsomt er et af ligaens stærkeste ”salgsargumenter”, samtidig er det, man med den nuværende tilgang risikerer at svække betragteligt. 

 

Klubbernes fans lægger en masse tid og kræfter i støtten til deres klub. Der bruges utallige, frivillige timer på at producere tifoer, rejse med til udekampe osv. rundt omkring i fodbold-Danmark, og den indsats skal understøttes og fremtidssikres. Det tror jeg sådan set ikke, der er mange, der er uenige i. Problemet er bare, at man samtidig ikke virker villig til at acceptere, at fansenes engagement har en pris. 

 

Disclaimer: Fansenes engagement og værdiskabelse skal naturligvis aldrig være et carte blanche til ballade og regelbrud. Ovenstående betyder altså IKKE, at man skal slå op i banen, trække på skuldrene og bare give efter for brug af pyroteknik og andet af den karakter. Slet ikke.  

 

Det er som nævnt tilgangen til udfordringerne, der skal ændres og være mere konstruktiv. Man er nødt til at finde den rette balance, så den enorme fanmotor holdes i gang, men ikke accelerer til for høje omdrejninger og ødelægger fodbold-oplevelsen frem for at forstærke den. Sådan at stemningsskabelsen får de bedste vilkår, men ikke udvikler sig til et frirum for ballade og regelbrud. Den balance opnås kun med dialog, faninddragelse og øget, fælles forståelse parterne imellem. 

 

Det lyder måske blødt og rundbordspædagogisk (og som noget vi har hørt før), men det må stå klart for enhver, at man ikke trækker det bedste ud af fangrupperingerne ved at undlade at involvere dem, træffe beslutninger hen over hovedet på dem og ”nøjes med” at uddele straffe til klubberne, når reglerne så brydes. 

 

Fans er fodboldens vigtigste, enkeltstående interessent, og derfor skal de selvsagt inddrages og involveres i fanrelaterede beslutninger og processer i klubberne og i DBU/Divisionsforeningen. Jeg ved positivt, at der gemmer sig en masse uudnyttede fanressourcer i klubberne. Det er personer, der brænder for fanscenen og fodbolden, og som besidder værdifuld viden og erfaring, der kan komme beslutningstagerne til gode og resultere i bedre løsninger i sidste ende. ”Vi-ved-bedst-attituden” kommer man ingen vegne med. 

 

Alt dette betyder IKKE, at der ikke skal være en konsekvens, når reglerne brydes. Selvfølgelig skal der det. Fokus på indberetning og straf skal bare stå mål med virkeligheden:

 

At antallet og omfanget af problemer på tribunerne i disse år er støt faldende (jf. klubbernes såvel som politiets statistikker). Tingene GÅR i den rigtige retning, og der udføres et stort stykke arbejde i klubberne i forhold til fandialog og -samarbejde. Flere og flere klubber professionaliserer indsatsen og har en eller flere SLO’er til at varetage fansamarbejdet.  

 

Derfor så holder den nuværende tilgang, herunder sidste års stramninger af indberetningssystemet, ikke. En anden tilgang og mere konstruktiv tilgang til fanudfordringerne er bydende nødvendig. Udviklingen på fanscenen ER positiv. Der ER færre negative episoder, og de HAR mindre alvorlig karakter. 

 

Forstå mig ret. Jeg billiger ikke romerlys, kast af genstande eller anden ballade. Slet ikke. Men klubberne og fansene over en bred kam gør rigtig meget for at opnå det bedste samarbejde og den mest gnidningsfri kampafvikling, og jeg mener derfor, at det i meget lille grad giver mening eller har effekt at straffe klubberne, når der affyres et romerlys eller kastes en lighter.

Hvis der sker alvorligere episoder, som skyldes en klubs manglende forberedelse eller utilstrækkelige sikkerhedsmæssige indsats, er det selvfølgelig helt på sin plads, at klubben får en straf. Men hvad hvis den pågældende klub har gjort alt inden, under og efter kampen, for at tingene glider, som de skal?

 

Hvad skal en straf til klubben så nytte? 

 

Der er ingen tvivl om, at arbejdet med og udviklingen af fanscenen i dansk fodbold er et meget komplekst område med mange interessenter med (temmelig) forskellige holdninger. Der er ingen lette løsninger. Jeg vil mene, at der på nuværende tidspunkt er behov for et grundlæggende analysearbejde, som peger ud i fremtiden og kan sparke det videre arbejde i gang. Et arbejde, som alle parter i dansk fodbold bør engagere sig i. 

 

For det første bør man gøre sig klart, hvad det er for en fanscene i dansk fodbold, man ønsker. Er det klappepølser, passioneret stemning eller noget helt tredje, der skal kendetegne tribunerne på de danske stadions fremadrettet?  

 

For det andet bør man lave en dybere analyse ud fra en række relevante spørgsmål. Hvem er det egentlig, der står for stemningsskabelsen (ligaens livsnerve)? Hvordan kan denne uundværlige indsats understøttes med så få negative konsekvenser som muligt? Hvad består de nuværende udfordringer på tribunerne af? Hvilket omfang har de? Står disse udfordringer mål med indsatsen, reglerne og måden at straffe på?

 

Find selv på flere spørgsmål.

 

Når denne analyse er foretaget, har man i det mindste et udgangspunkt for det videre arbejde.  

 

Det må være i alles interesse, at fanscenen i dansk fodbold og klubbernes arbejde på fanområdet understøttes og udvikles i et bredt fællesskab, således at fanfordelene maksimeres, mens ulemperne minimeres til et for alle tåleligt niveau.