Man forstår, at DBU-formand Allan Hansen havde svært ved at holde armene nede, da han tirsdag ved et seminar på Københavns Universitet lyttede til resultaterne af omfattende forskning om boldspil og sundhed.
Det særdeles interessante og perspektivrige materiale er en af de helt store sejre for DBU. Så stor at det næsten kan sammenlignes med en VM-kvalifikation. Rigtig anvendelse af forskningsresultaterne kan styrke og cementere fodbolden som Danmarks absolutte nationalsport og have en yderst samfundsgavnlig virkning.
50 internationale forskeres arbejde over en årrække dokumenterer, at fodbold og andre boldspil endnu bedre end anden form for idræt kan anvendes til forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme. Der er målelige og klare resultater, når det handler om bl.a. hjertefunktion, blodtryk, knoglestyrke og muskelmasse. Omkring det sidste eksempelvis, at 70-årige mænd, der har spillet fodbold hele livet, har samme muskelhurtighed og balance som utrænede unge mænd i 30 årsalderen.
Andre dele af undersøgelserne viser hvordan fællesskabet omkring fodboldtræningen mere end andre former for idrætsudøvelse giver motivation til at fortsætte og opbygger såkaldt social kapital. Bl.a. hos grupper af kvinder, der før de indgik som forsøgspersoner var meget skeptiske overfor fodbold. Det at gøre ting sammen er ellers, som formand for Danmarks Idræts-Forbund Niels Nygaard konstaterede på semifinaret, de senere år blevet trådt i baggrunden til fordel for de individuelle idrætsmønster med løb og fitness.
I tidens sundhedspolitiske debat har idrættens verden ikke fået megen plads, men der ligger et enormt potentiale i landets mange idrætsforeninger. Som det også blev sagt på seminaret vil 60-70 procent af et sundhedsbudget, der nu er på 130 mia. kr., i de kommende år blive brugt til at behandle noget, som man kan forebygge hvis man starter i tide.
Man må håbe og forlange, at bolden nu bliver grebet af stat og kommuner.
Samtidig er det en lækker aflevering, som DBU og Allan Hansen har modtaget. Det skal nu vise sig om han og bestyrelsen samt resten af fodbold-Danmark forstår at tæmme bolden og behandle den efter fortjeneste. Det er sandsynligt, at al opmærksomhed når DBU har årsmøde om en lille måned retter sig mod DM-struktur og et forsøg på at sikre den økonomi i topklubberne, som de selv delvis har sat over styr med uansvarlig indkøbspolitik, men det brede perspektiv for dansk fodbold er faktisk langt vigtigere.
Bredden har haft trange kår de senere år. Det er blevet sværere og sværere at fastholde unge og voksne i motionsfodbolden og en stor del af de frivillige ledere tilhører den uddøende race af dinosaurer. Hvis landets 1600 fodboldklubber skal samle bolden op og spille en hovedrolle på vejen mod et sundere samfund - hvor det hele dog ikke må blive mere hysterisk, end at der også er plads til en »3. halvleg« - så er der brug for støtte fra DBU.
Det er der også i en anden sag. Tirsdag bød nemlig ikke alene på en sejr for dansk fodbold, men også et dyrt nederlag, da Vestre Landsret afgjorde, at landets kommuner ikke er forpligtiget til at kridte de fodboldbaner, de stiller til rådighed. Man spørger sig, hvad det næste bliver de frivillige idrætsledere skal sørge for: Skal de også male streger i de kommunale haller? Her venter endnu en udfordring. Tirsdag bød på både en sejr og et nederlag, der forpligter for DBU.
Niels Jørgen Larsen er journalist på Tipsbladet og har i årevis dækket dansk og international fodbold. Hans fokus er det danske landshold og talentudvikling og dækker også Brøndby og bl.a. Serie A.