Derfor burde Troels Bager have stemt på Messi

Da Ballon d'Or for nyligt blev vundet af Cristiano Ronaldo gik den danske top-stemme også til portugiseren via chefredaktør på Tipsbladet, Troels Bager Thøgersen, der her argumenterer for sine synspunkter.

Men journalist hos Tipsbladet, Sebastian Stanbury, er ikke enig i, at Cristiano Ronaldo er den rette vinder - han så gerne sin chef have stemt på Lionel Messi.

Herunder argumenterer Sebastian Stanbury for sine holdninger:

Bragt i Tipsbladet 16. december:

Tænk tilbage på fodboldåret 2016, og tænk så på Cristiano Ronaldo. Hvilket billede står tilbage? Er det en særlig kamp, et særligt mål? Jeg er slet ikke i tvivl. Øjeblikket, jeg vil huske, er, da han med en hærførers beslutsomme mine og med en stor forbinding om benet trådte ind på Stade de France til den  forlængede spilletid af EM-finalen, hvorpå han i de sidste 30 minutter skreg, dirigerede og opmuntrede sine holdkammerater fra sidelinjen.

Selv kunne han ikke deltage på grund af den skade, som Dimitri Payet havde påført ham i første halvleg. Et tydeligere Ronaldo-minde har jeg ikke.

Det var da også et specielt og mindeværdigt øjeblik, Europas største stjerne sat ud af spillet og tvunget til at se holdkammeraterne gøre arbejdet, men det står også tydeligt, fordi konkurrencen ikke er så stor. Der var da højdepunkter. Selvfølgelig var der det, når det drejer sig om så stor en spiller.

Et hattrick i Champions League-kvartfinalen reddede Real Madrid videre til semifinalen, efter holdet havde tabt åbningsopgøret mod Wolfsburg med 2-0, og selv om Atlético Madrid i denne sæson ikke har de senere års styrke, er et hattrick som det, Ronaldo lavede på Vicente Calderón i november, en flot bedrift. Et sejrsmål på Camp Nou i ligaen blev det også til.

Men de store præstationer er blevet færre i de senere år. Ronaldo scorer stadig masser af mål, flere end de fleste andre spillere i verden, men hans dominans er blevet mindre. De gange, hvor han tager fat i en kamp og styrer den fra første til sidste fløjt (undertegnede vil aldrig glemme, da han gjorde det i Portugals 1-0-sejr over Danmark i Parken i 2014), er meget færre. I dag er man ikke på samme måde begejstret eller nervøs, når Ronaldo får bolden ude i sin venstreside, for han formår yderst sjældent at gå udenom en mand. Han skal serviceres – bliver han det, er han til gengæld
farlig.

Anonym på San Siro, kendis i Frankrig
Desuden er hans betydning for de store trofæer, hans hold vandt i 2016, overvurderet. Real Madrids vej til Champions League-finalen var ikke uden lodtrækningsheld – Roma, Wolfsburg og et Manchester City-hold i venteposition før Peps ankomst – og udover mod Wolfsburg kunne madrilenerne godt have klaret sig til tops uden portugiseren. I finalen var han en skygge af sig selv. Jeg sad selv på San Siro og iagttog, hvordan superstjernen, som Zinedine Zidane ellers havde garanteret var helt skadesfri, ikke gav sig i spurterne og slet ikke ville have bolden. For en gangs skyld pegede han alle andre steder end på sig selv.

Han sikrede sig en plads på forsiden af alverdens aviser, da han koldblodigt scorede på det afgørende forsøg i straffesparkskonkurrencen, men det var også hans eneste vægtige bidrag i hele kampen. Under EM snakkede hele Europa konstant om Cristiano Ronaldo, men det var sjældent fordi, han spillede godt. Så kritiserede han Islands spillere og deres mentalitet. Så kastede han en journalists mikrofon i en sø. Så brændte han et straffespark mod Østrig. Så ville alle bolddrenge og baneløbere tage selfies med ham.

Selvfølgelig var der også stærke momenter, for eksempel to mål og en assist mod Ungarn og scoring og oplæg i semifinalen mod Wales, men ikke mere, end man kunne forvente. Vi på Tipsbladet havde ham ikke på turneringens hold, hvor vi i stedet gav de offensive pladser til Antoine Griezmann, Dimitri Payet og Gareth Bale.

Også under EM var lodtrækningen med Ronaldo og holdkammeraterne. Ballon d’Or bør belønne det ekstraordinære, og med al respekt for Portugals triumf, er det ikke særligt ekstraordinært at hoste sig forbi Island, Østrig, Ungarn, Kroatien, Polen, Wales og Frankrig og kun vinde én af kampene i ordinær spilletid. Trofæet kan og skal ingen tage fra portugiserne, men lige nøjagtig med en subjektiv pris som Ballon d’Or er det altså okay at kigge nærmere på, om sejren og præstationerne bag den egentlig var noget specielt.

Konkurrenten
Jeg ville indimellem ønske, at vi kunne skille dem ad og skrive om Cristiano Ronaldo uden at skrive om Lionel Messi og omvendt, men det kan vi ikke. De to og deres bedrifter hænger sammen, eftersom de over det seneste årti har været de suverænt bedste spillere i verden, så her kommer den: Messi, ikke Ronaldo, burde have vundet Ballon d’Or 2016.

Individuelt var hans år bedre: 61 kampe, 58 mål og 32 assists mod 55 kampe, 51 mål og 17 assists ifølge hjemmesiden messivsronaldo.net (ja, den findes). Argentineren har også flere kampe, hvor han både dikterer spillets gang og scorer mål – tænk for eksempel på hans hattrick mod Manchester City i oktober eller 2-1-sejren over Sevilla på svære Ramón Sánchez Pizjuan i november, da han forvandlede 1-0 til 1-2 takket være en scoring og en assist. Han er verdens bedste fodboldspiller.

Egentlig synes jeg heller ikke, at Ronaldos trofæhøst er meget mere imponerende end Messis. De to cupturneringer er mere prestigefyldte, men er det en større præstation at vinde dem end det spanske mesterskab? Der er udfordrerne lige så stærke som i Champions League, og der er ikke noget lodtrækningsheld.

Messi vandt derudover Copa del Rey, og i finalen mod Europa League-vinderne fra Sevilla var Barcelona presset, men i den forlængede spilletid var det argentineren, der afgjorde kampen med kølige, sikre oplæg til Jordi Alba og Neymars scoringer. Det var beviset på hans store rækkevide – han behøver ikke score mål for at være den bedste.
Messi deltog også ved en stor slutrunde, jubilæumsudgaven af Copa América, og han var fremragende. Modstanden var tvivlsom, men i fem kampe scorede han fem mål og lagde op til fire, og individuelt var han langt bedre end Cristiano Ronaldo – indtil finalen. Her var han anonym og brændte et straffe, og selvfølgelig trækker det ned. Men heller ikke Ronaldo havde en god finalepræstation at hænge sin hat på. Han havde slet ingen finalepræstation.

Ballon d’Or, en pris som gives for et helt års indsats, kan afgøres på sekunder og af centimeter. Uden EM havde Ronaldo ikke vundet, og to minutter inde i overtiden af finalen ramte André-Pierre Gignac stolpen for Frankrig. I stedet afgjorde Éder kampen i den forlængede spilletid, og Cristiano Ronaldo fik sin Ballon d’Or-skæbne beseglet, uden at han selv gjorde hverken fra eller til.

Det er vigtigt at huske på Ballon d’Or’s betydning, for den må ikke overvurderes. Man er ikke en stor spiller, fordi man får Ballon d’Or. Man får Ballon d’Or, fordi man er en stor spiller. Det er Cristiano Ronaldo indiskutabelt. I år har der bare været  en, der var endnu større.