Når Arsenal og Manchester United tørner sammen i morgen tidlig eftermiddag på Emirates Stadium i London, er det ikke kun en kamp om at hænge på i toppen. Det er også en kamp mellem det seneste årtis konstante tophold og de to mænd, der har bragt dem så vidt.
For Arsene Wenger og Sir Alex Ferguson er institutioner i Premier League, og man har svært ved at forestille sig den klassiske tvekamp mellem syd og nord uden de to legender på sidelinien. Men det bliver snart en realitet. For hvor Wenger med sine 12 års anciennitet stadig har tre år tilbage på kontrakten, kan Ferguson selv bestemme, hvornår det er slut. Og det varer næppe længe.
Den 66-årige Ferguson har nemlig meldt ud, at han stopper som Manchester United-manager med udgangen af næste sæson, og det betyder ikke kun, at Wengers Arsenal helst skal vinde i dag, hvis franskmanden skal nå at indhente skotten i de interne opgør siden 1996, hvor statistikken aktuelt hedder 10 Arsenal-sejre, ni uafgjorte og 13 United-sejre. Det betyder også, at Manchester Uniteds sportschef David Gill ganske givet er langt inde i overvejelserne af, hvem der dog kan løfte arven efter Sir Alex.
Det vil være umuligt for Manchester United at finde en tilsvarende person, for der findes ikke mere end en Ferguson i verden, og det har den aktuelle manager heller ingen forventning om. »Dette job kan ikke gøres på samme måde to gange. Og det er godt,« udtalte Ferguson for nylig, mens han noterede, at han håbede på en »formidabel person« som afløser. For det er ikke noget nemt job.
Men hvem kan løfte det?
Det er et godt spørgsmål, der lige nu har tre svar. Ferguson har en gang tidligere annoceret en selvvalgt pension, hvilket fik United til at jagte daværende engelsk landstræner Sven-Göran Eriksson, og man kan meget vel gå samme vej igen. For Eriksson blev nævnt, da han var på toppen af sin stejle succeskurve som landstræner efter 5-1 sejren i Tyskland, og nu har de fodboldgale englændere hængt det nationale håb på Fabio Capello, der også er startet med brask og bram.
Italieneren har rutinen og roen fra job i Milan, Roma, Real Madrid og Juventus, og han har også titler i bagagen, der beviser, at han kan vinde, men der er to ting, der taler imod en Capello-løsning. For det første er han 62 år gammel, hvilket betyder, at en ansættelse af ham ikke vil være langsigtet, og for det andet løber hans kontrakt med det engelske fodboldforbund frem til og med EM i Polen og Ukraine i 2012. Det kan der selvfølgelig ændres på, men det passer ikke særlig godt med Fergusons pensionsdato i maj 2010.
Det næste navn på listen er Jose Mourinho. Med Roman Abramovitj' milliarder i ryggen overhalede den 45-årige portugiser Manchester United to mesterskaber i træk, og han har vundet masser af trofæer trods sin unge alder, også i det Europa der tæller højt på Old Trafford. Selv om han stod i spidsen for Chelsea i godt tre år holdt han også sin sti ren i forhold til konflikter med Sir Alex og Manchester United, så den blå farve fra London bør ikke tælle imod ham i Manchester-regi, specielt ikke når han aktuelt er i Inter.
Samtidig er der heller ingen tvivl om, at han har personligheden til at stå i offentlighedens skarpe lys og bære trykket fra klubben og omgivelsernes forventninger på sine skuldre. Men hvad med fodboldfilosofien? Mourinho spiller taktisk, klogt og med fokus på resultatet. 1-0 har alle dage været et favoritresultat, og det passer ikke særlig godt med den fodbold-romantiske indstilling til tingene i den røde del af Manchester. Samtidig har han først kontraktudløb med Inter i sommeren 2011, og selv om han har gviet udtryk for, at han godt kunne se sig selv tilbage i Premier League, så ville man umiddelbart som det næste skridt tro mest på en spansk oplevelse, hvilket altid har tiltrukket stjernerne fra nabolandet Portugal.
Men Mourinho er bestemt et godt bud, men min favorit er uden tvivl Roy Keane.
Han er godt nok »bare« manager i Sunderland og har ikke mere end to års erfaring fra sidelinien, men han er Manchester United through-and-through efter 12 sæsoner som Fergusons forlængede arm på banen. Keane kender klubben ud og ind og hans vinderinstinkt er lige så intenst som den aktuelle managers. Han er en personlighed, der ikke kender til frygt, og han har hurtigt vist, at han har evner som manager ved konsekvente aktioner i Sunderland, der er gået fra den næstbedste række til en position som potentielt midterhold i Premier League.
Det er ikke så prangende, som de resultater Ferguson havde med fra Aberdeen tilbage i 1986, og den 37-årige Keane har da også kaldt sig selv en baby i managerfaget. Men for mig at se betyder det meget, at han har den direkte forbindelse til United-fortiden og samtidig har viljen til at gøre tingene på sin egen måde. Og så har han modsat Mark Hughes, der bærer mange af de samme kvaliteter, ikke givet sig selv problemer i forhold til at overtage jobbet efter Sir Alex. For nok blev Keanes afsked med United ikke så pæn, men det er noget nemmere at overkomme end at hente den nye manager ovre hos lokalrivalerne fra Manchester City.
Endelig er der også det rent praktiske omkring Keane, der stadig ikke har underskrevet den ventede forlængelse med Sunderland, så hans kontrakt udløber til sommer. Betyder det et år som assistent på Old Trafford, før han tager det største job i engelsk klubfodbold? Det kunne det gøre, og den unge Keane får i hvert fald masser af opbakning til en lysende fremtid i cheffaget.
- Allerede da han var spiller, kunne man se, at han havde ingredienserne til at blive manager og nu har han vist, at han har kvaliteterne til at blive en stor manager, sagde således Alex Fergusons store klubrival Arsene Wenger for en måned siden.
De tanker kan man så tage med sig og brodere videre på, hvis der mod forventning skulle komme et par halvdøde perioder i lørdagens brag mellem Arsenal og Manchester United. Og vi vil selvfølgelig meget gerne høre, hvad du mener. Er Roy Keane fremtidens mand på Old Trafford, er Jose Mourinho eller Fabio Capello eller er der en helt fjerde i spil?
Kom glad ind i debatten.
Kommentarer
auto insurance quote alv health insurance 22882 business insurance %-DD
Jeg har IKKE brukt ordene “kvinner nekter sex” pÃ¥ bloggen min. Hvis du hadde kikket litt nøyere hadde du kanskje lagt merke til dette. Vg tok seg den friheten Ã¥ lage en improvisert og mer “fengende” tittel pÃ¥ SIN side, til innlegget mitt.Nummer to. Alt det andre du skriver om er helt irrelevant hvis intensjonen er kritikk. Jeg hevder ikke noe av dette du antyder at jeg hevder. Jeg stiller meg kritisk til Ã¥ gjøre seksualitet til norm og regel, og til Ã¥ lage ulike regler for kjønnene. Da syns jeg vi beveger oss i feil retning. Som jeg skriver; “verken promiskuøsitet eller jumfruelighet bør være regel”.
group health insurance
zovirax =PP propecia viagra 8]]] toradol 03609
I mitt forsøk pÃ¥ Ã¥ videreføre et resonnement ble jeg selvsagt innhentet av virkeligheten… det er slik det er. Og i den insisterende virkeligheten er du nok omtrent dobbelt sÃ¥ gammel som meg, i antall levde Ã¥r. Jeg har stor respekt for mennesker som har levd lengre en meg. Jeg har stor respekt for den erfaringen. Mormor sa en gang noe jeg aldri har glemt: “Tror du ikke jeg vet hvordan det er Ã¥ være ung? Jeg var ung før du ble født!”Jeg gleder meg ikke til Ã¥ bli gammel. Det ville være helt feil Ã¥ si. Men alternativet tatt i betraktning er det heller ikke noe jeg gruer meg til. Bare litt…
auto insurance quotes
4xOEUk dmgejvhpkdjr
Hvordan kan du mene Roy Keane. Manden kan jo ikke få det til at fungere i Sunderland, på trods af alle HANS indkøb, og de ligger pt på en nedrykningsplads.
Hvordan kan man bruge 25 mill + tåarnhøj løn på en Prisa Fra AAB og så undlade at give ham en chance eller to ?
Roy Keane kunne være et godt bud. En United mand i hjertet, men den erfaring der skal til for at bestride jobbet i united, er ikke noget man bare får, fordi man har været manager i Sunderland. Jeg håber det vil blive en glidene overgang, hvor det stadig er at finde united i top 3 i denne periode.
Skriv din egen kommentar