Gensyn med storspil i Parken

Mandagens kamp mellem FC København og FC Nordsjælland var mange ting.

Det var det store gennembrud for Kasper Hjulmands fodboldfilosofi med hurtigt positionsspil, det var en bekræftelse af den kvalitet, der er blandt spillerne oppe i Farum og det var endnu en side med ros i de udenlandske talentspejderes voksende fil over Andreas Bjelland. Men det var også et minde om det, der var i Parken sidste år, for sådan som FC Nordsjælland spillede, kom man specielt før pausen til at tænke på et FCK-hold med William Kvist, med Jesper Grønkjær, med spillende centerforsvarere og med Zdenek Pospech og Oscar Wendt som evigt angribende backer.

Selvfølgelig kan man ikke direkte sammenligne FC København i sidste sæson med FC Nordsjælland i denne. Det ene spillede 4-4-2, det andet spiller 4-3-3 og det ene spillede også med enormt fysisk overskud mens det andet spiller med små og hurtige folk, for bare at nævne et par eksempler, men der var alligevel noget, der lignede.

For FC Nordsjælland spillede hurtigt, kreativt og bredt. Løbemønstrene sad perfekt, hver spiller vidste, hvad den anden ville gøre og der var så stor ro og selvtillid, at det nærmest lignede arrogance, når gæsterne drev de forsvarende mestre rundt i kombinationsspillet. De udstrålede simpelt hen overskud med deres kropssprog og deres lette tråd på græsset, og så pressede de højt og hårdt på de mere og mere rystede modstandere, præcis som FC København gjorde det i sidste sæson.

De automatismer har mere eller mindre manglet hos FC København i denne sæson, hvis man ser bort fra hjemmekampen mod FC Midtjylland i Parken og de sidste 45 minutter mod Hannover sidste torsdag i Tyskland. I stedet har det handlet om kollektiv sejrsvilje og individuel klasse, hvilket også var nok til en rekordgod start på Superliga-sæsonen, selv om spillet sjældent har været flydende. Og det har så kostet mod modstandere, der var sat rigtigt op med en taktik rettet mod sejr. Som Viktoria Plzen, som Standard Liege og altså som FC Nordsjælland på en kold mandag aften i Parken.

Det er der for så vidt ikke noget mærkeligt i, for FCK mistede som bekendt fem spillere fra startopstillingen til andre klubber i sommerpausen, cheftræner Solbakken rejste mod syd og skader har fjernet Martin Vingaard og Mathias »Zanka« Jørgensen fra startopstillingen, mens Claudemir også har været ude i perioder.

Tilbage står Dame N'Doye, Christian Bolanos og Johan Wiland fra sidste sæsons ideal, og det er klart, at det tager tid at få spillet alle afløserne sammen til et mandskab, og at den tid også koster point på banen. Spørgsmålet er bare hvor mange i en sæson, hvor førstepladsen giver direkte adgang til Champions League.

Efter torsdagens pokalkamp venter to svære udekampe i ligaen mod OB og Brøndby med en hjemmekamp mod Lyngby ind imellem, og får FCK kun begrænset point ud af det, er de pludselig presset på toppen, mens kritikken vil tage til. De på forhånd udpegede værste rivaler fra OB og specielt Brøndby er dog sat i titelkampen, mens FC Midtjylland mangler stabilitet (1-1 i Herfølge). Og så er der FC Nordsjælland, der spillede så fremragende mandag aften men forståeligt nok først vil melde noget ud om sæsonambitioner efter januars transfermarked, hvor de nemt kan risikere at miste en profil eller to.

Det ligner FC Københavns helt store fordel i en sæson til genopbygning.