Når historikken skaber forventningerne

'Historie handler om fortiden', har den italienske filosof Benedetto Croce så klogt sagt.

Og historien skaber virkeligheden og virkeligheden skaber historien.

Virkeligheden oplever de lige nu i Brøndby og AGF. To klubber med hver deres indgangsvinkel til SAS-liga sæsonen, men med samme tilbagevendende og ikke-forsvindende mantra - historikken skaber forventningerne og det afspejler ikke altid virkeligheden.

Aarhus Gymnastikforening er en traditionsklub helt tilbage fra 1880 og historien tæller fem danske mesterskaber, selvom man skal tilbage til 1986 for at finde det seneste. 46 landsholdsspillere har AGF kunnet levere, og derfor er den fodboldglade by per definition altid forventningsfulde til deres mandskab.

Umiddelbart er det positivt med engagerede tilskuere og stor lokal opbakning, men hele det setup skaber urealistiske forventninger. AGF rykkede op i landets bedste fodboldrække for et år siden - det er virkeligheden og så kan historien reelt være fortid, som den burde være.

Da AGF lå under nedrykningsstregen i vinterpausen talte jeg med både Brian-Steen Nielsen og Peter Graulund, der ikke ville høre tale om nedrykning, men forklarede, at målsætningen hed top 8. Set i bakspejlet reddede AGF sig ikke engang, det klarede Viborg for dem.

Hele klubben, byen og organisationen har ambitioner, heldigvis kan man sige, men det skyldes en historie, der reelt er selvforstærkende og til tider spænder ben for 'det danske galehus'.

I Brøndby kan man ikke prale af samme levetid som århusianerne, men siden det første mesterskab i 1985 har pilen kun peget en vej for de blå-gule. Klubben fra vestegnen har fået skabt en vinderkultur, hvor man helt fra ungdomsrækkerne bliver vænnet til at vinde og være de bedste hver gang. I en periode ville klubben sågar ikke udleje unge seniorspillere til mindre klubber, da man ikke ønskede, at de skulle tabe hver eller hver anden søndag.

Når Brøndby har vundet én kamp, så tror fansene og omgivelserne på guld. Tendensen var allerede til at få øje på i Farum søndag eftermiddag, da sangene om guld tonede ned over grønsværen fra fanskaren allerede inden kampstart. I Brøndby er man forvendte og forlanger guld og topplaceringer sæson efter sæson.

Hvorfor? På grund af historien.

- I Brøndby skal man altid spille med om guldet, har sportschef Anders Bjerregaard tidligere udtalt.

En ambitiøs og meget sigende udmelding, fordi ordene vil fans, sponsorer og hele klubben gerne høre, men de ni ord skaber nogle forventninger, og hvorfor skulle Brøndby spille med om guldet, når truppen i de seneste to sæsoner krystalklart ikke har været til det?

Grundet klubbens fornemme historik og meritter, så er den sportslige ledelse tvangsindlagt til at holde overliggeren hævet, selvom skulderne slet ikke kan bære den. Det er som at svømme på gulvet i et baderum og bilde sig selv ind man kommer fremad.

AGF er organisatorisk på rette vej, men spillermaterialet halter og de skal glemme deres historie og fokusere på nuet, stikke fingeren i jorden og kigge på virkeligheden.

I Brøndby kommer man fra en sjette- og en ottendeplads, hvilket tre nye spillere vel ikke kan ændre markant på? Men én kamp er vundet, der snakkes om guld og glade dage på vestegnen, og der er 32 runder endnu. Historien kender vi ikke, men spændende bliver det.