FC Københavns indkøb er til tidlig eksamen
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Generelle

FC Københavns indkøb er til tidlig eksamen

Transfer-snak: De indledende tegn fra FCK's indkøb denne sommer og i januar har ikke været lovende.

Dame N’Doye og Tobias Linderoth er to af en lang række FCK’ere, der havde en lang og ofte dårlig begyndelse på opholdet i Danmark hovedstad.

Uros Matic, Jan Gregus, Andrija Pavlovic, Nicolaj Thomsen, Pieros Sotiriou, Pierre Bengtsson og Michael Lüftner kan stadig blive profiler i Superligaen, men de indledende tegn i denne sæson har ikke været opløftende for københavnerne.

AaB, Hobro, Zilina og Vardar har skabt alvorlige problemer for FC København på den normalt så stærke hjemmebane i Parken, og der er problemer begge veje.

Forsvaret har ikke fundet fodfæstet uden Mathias ”Zanka” Jørgensen, og tilbageløbene fra midtbanen er overraskende udisciplinerede og inkonsekvente, hvilket efterlader et usikkert forsvar med alt for mange mand-til-mand dueller.

Oppe foran klikker hverken de kreative, de gennembrudsstærke eller afslutterne.

Et par pragtkampe af individualisterne kan være nok til at overvinde FK Qarabag, men tilbage står indtrykket af, at noget ikke stemmer for FCK’s nyindkøb.

Et fald i niveau var forventet, men det er nærmest alt, der har manglet i begyndelsen af sæsonen, og hverken spillerne hentet i sidste sæson eller denne sommer har slået til, bortset fra en fin Pavlovic-halvleg i Slovakiet.

Ståle Solbakken og spillerne vil utvivlsomt synes, det kommer for tidligt, men de to opgør mod Qarabag er en tidlig eksamen for indkøbspolitikken i de seneste sæsoner, og terminsprøverne har været alt andet end opløftende.

Køb Tipsbladet fredag og få en stor optakt til Premier League-sæsonen med interviews, analyser og alt om de 20 hold. Du finder Tipsbladet i Ekstra Bladet.

Vil du have Tipsbladet direkte på din tablet, pc og mobil, kan du købe det digitalt her - ekstrabladet.dk/ebladet/

Du kan også vælge at få det leveret Tipsbladet i postkassen hver fredag. Læs mere og bestil på https://abonnement.ekstrabladet.dk/avis/fredag/