Giv mig et forsvarsjern at stemme på
Foto: Polfoto
Generelle

Giv mig et forsvarsjern at stemme på

I næste uge er jeg med til at kåre, om Gareth Bale, Antoine Griezmann eller Cristiano Ronaldo var den dygtigste spiller med daglig arbejdsplads i Europa i 2015/2016-sæsonen.

Det er tre sublime fodboldspillere, der gjorde det flot i sidste sæson.

Men ligesom i Ballon d’Or savner jeg de defensive esser.

Pepe og Manuel Neuer var de eneste med fast bopæl i nærheden af eget mål, der kom i top 10 i de indledende runder af afstemningen, og i en sæson med Leicester som PL-vinder, Portugal som europamester og Atletico Madrid i CL-finalen kunne det give god mening at anerkende, at de hårdtarbejdende, disciplinerede og taktisk kloge spillere og trænere giver den fremherskende, offensive og boldbesiddende fodboldfilosofi kvalificeret modspil.

Nogle gange handler fodbold også om at løbe 13 km i en kamp for at give holdkammeraterne tid og energi til at gøre det spektakulære. Det kunne mine kolleger i Europa, der har stemt og nomineret, godt have med i overvejelserne næste år.