Leder: Et forsvar for Martin Pusic

Bringes i Tipsbladets printudgave fredag 28. august 2015.

 

Når der dukker topscorertyper op i Superligaen, har de det med at blive solgt.

 

Tænk Hobros Mads Hvilsom denne sommer, Andreas Cornelius, Thomas Dalgaard, Nicklas Helenius, og Ronnie Schwartz fra forrige sæson, eller Aron Johannsson og Lasse Vibe året inden.

 

Lige nu har vi en af slagsen gående i Ikast/Herning. Han har 25 mål på samvittigheden i de seneste 18 måneder, en topscorertitel i Superligaen og stor tro på egne evner.

Havde Martin Pusic i stedet været en 21-årig dansker i en af Superligaens populære provinsklubber, er min påstand, at mange havde hyldet ham for at ville frem i verden.

 

Men en 28-årig østriger med kontrakt i upopulære FC Midtjylland, med egen karriere i centrum og som er erklæret, dedikeret kristen passer skidt ind i fortællingen om hvem den gode Superliga-spiller er.

 

Jeg havde bestemt båret mig anderledes an, end Martin Pusic gjorde i skuffelsen over 90 minutter på bænken i det perfekte transfer-udstillingsvindue, Europa League-udekampen mod Premier League-holdet Southampton. Jeg havde også valgt en mere afdæmpet tone end i interviewet med Tipsbladet for en uge siden, hvor Pusic blev vred over relativt fredsommelige spørgsmål om det svære i at være i benhård konkurrence om en enkelt angrebsplads.

 

Men jeg forstår ikke den skadefryd, der har været efter interviewet og episoden i sidste weekend. Det er spøjst, at vi den ene dag ønsker os målscorere med meningers mod, og som helst vil score målene selv, hvorefter vi slår hårdt ned på en udlænding, der bryder med pænheden og konsensus ved at spørge, hvorfor han ikke blev hyldet for sin topscorertitel i Superligaen.

 

Der er spilleregler i en professionel fodboldklub, der skal overholdes, det er ikke vindervilje at svine træneren til. Men mit gæt er, at Superliga-trænerne ønsker sig flere folk med Martin Pusic’ mod til at pege på sig selv som ham, der afgører kampe, ikke færre.