Løse yuan og dollars kan redde Brøndby-ejere

At eje en fodboldklub uden for England og Tyskland er som oftest en dyr fornøjelse – bare spørg skiftende investorer i Brøndby IF og en række andre Superliga-klubber, der gennem årene har hældt millioner og atter millioner i at have et fodboldhold.

I disse uger er det Jan Bech med venner, der skal betale regningen i Brøndby IF – storaktionæren har allerede lånt klubben 30 millioner kroner og kan meget vel ende med at eje det meste af klubben, da han sandsynligvis ryger over den grænse, hvor han skal tilbyde de resterende aktionærer at blive købt ud.

Hvis vi regner en dramatisk nedskrivning på Brøndby Stadions værdi med, har Brøndby IF smidt i omegnen af en halv milliard kroner de seneste fem år, og på et presset sponsormarked er der ikke meget, der tyder på nye, vilde indtægter, omend underskuddet må blive mindre, nu hvor projektet med Agger, Elmander og Kahlenberg er ovre for de to førstes vedkommende.

Var fodboldklubber normale virksomheder, måtte de enten skære voldsomt i omkostningerne eller lukke. Men det kan blive Jan Bechs redning i Brøndby, og Hellerup Finans’ i Lyngby, at pengene ude i verden sidder løst.

Det gør de af flere årsager.

Dels er investeringer eller deciderede opkøb af klubber blevet en måde for tidligere investorer i transferrettigheder at komme ind og tjene penge på transfermarkedet på en anden måde end tidligere. Og så er der investorer i både USA og Kina, der meget gerne vil ind på fodboldmarkedet i Europa, også selvom det på kort og mellemlang sigt vil koste dem penge.

Kinesere i Brøndby IF? Det behøver bestemt ikke ende med udenlandske investeringer, men tanken er ikke så langt ude, som den lyder.

Som del af en omfattende opkøbsbølge i landet købte et stort, kinesisk energifirma sidste år den tjekkiske klub Slavia Prag. I år købte det samme firma sig ind i 70 procent af Slavias hjemmebane Eden Arena og forpligtede sig til at investere i alt 400 millioner kroner.
Billedet gentager sig også i mindre klubber i Portugal, den lille hollandske klub Ado den Haag er på kinesiske hænder, det samme er Sochaux i Frankrig, og så har vi slet ikke vendt milliardinvesteringer i klubber som AC Milan, Inter og Atlético Madrid, og rygter om handler med Southampton, Sunderland og Hull.

I det store udland er Brøndby IF’s konstante underskud ikke noget stort udlæg, hvis nogen vil have en europæisk base eller handle spillere gennem en nordeuropæisk base, som et par investeringsselskaber faktisk forsøgte med Brøndby IF for en håndfuld år siden.

Er det sundt for europæisk fodbold? Næppe.
Men vi har ikke set det sidste udenlandske køb af en dansk fodboldklub, så spiller Jan Bech Andersen sine kort rigtigt, behøver Brøndby IF ikke være umulig at afhænde på et marked, hvor der handles mange fodboldklubber.