UEFA-præsidentvalg: Når selv Blatter er bedre
Generelle

UEFA-præsidentvalg: Når selv Blatter er bedre

Det må for alt i verden ikke blive Sheik Salman, der vinder februars UEFA Præsident-valg, mener Troels Bager Thøgersen.

I denne uge var fire mand fra fodboldens øverste top på besøg i Danmark på hotel Hilton i Kastrup Lufthavn.
 
Tokyo Sexwale fra Sydafrika, Prins Ali bin Hussein fra Jordan, Jerome Champagne fra Frankrig og schweizisk/ italienske Gianni Infantino sigter alle efter at blive valgt som FIFA-præsident 26. februar, og som del af valgkampen mødte de fire præsidentkandidater repræsentanter fra de seks nordiske fodboldforbund og pressen.
 
De fire mand var klar over, at et dansk/ skandinavisk publikum er dybt skeptisk overfor skandaleramte FIFA.
Så kandidaternes budskaber drejede sig om demokrati, gennemsigtighed og respekt for menneskerettigheder uden at blive fanget i at sige noget konkret og potentielt ubehageligt for vælgerne, de 209 medlemsforbund i FIFA, hvor et stort flertal som i ethvert andet valg er til fals for valgflæsk og ikke har den mindste lyst til at miste deres indflydelse og personlige, økonomiske privilegier.
 
De fire kandidater sagde de rigtige ting, ud over at det dybt underligt, at UEFA's generalsekretær Gianni Infantino er sendt i byen af UEFA's elite med Michel Platini i spidsen og åbent siger, at han trækker sig, hvis Michel Platini skulle få lov til at stille op til valget.
 
Infantino er sammen med kandidaten, der ikke var i København, Sheik Salman bin Ibrahim Al-Khalifa fra Bahrain, de to favoritter til valget i februar.
Det var det vigtige at tage med fra ugens møde i København, hvor det også forlyder, at FBI og den schweiziske anklagemyndighed sandsynligvis kommer med en ny bølge anholdelser i de store korruptionssager, der ryster international fodbold.
 
Det kan ikke udelukkes, at valget i februar helt bliver aflyst og udsat, hvis de næste anholdelser har direkte indvirkning på valgkampen, og de fem kandidater bliver sandsynligvis til tre eller to, når og hvis valget finder sted.
 
Gianni Infantino fremstår snarere som en udmærket administrerende direktør end visionær præsident. Han må have set og hørt meget i UEFA, eksempelvis i de sager om match fixing i Grækenland og Tyrkiet, som Michel Platini og UEFA har håndteret tøvende og inkonsekvent.
 
Men det virkelig ubehagelige er tanken om, at Sheik Salman fra Bahrain om tre måneder kan være FIFA-præsident.
 
Han er medlem af Bahrains kongefamilie og allieret med verdens måske mest magtfulde sportspolitiker, Sheik Ahmad Al-Fahad Al-Sabah fra Kuwait, der er kongemager i den olympiske komite og vicepræsident i det dybt korrumperede, utroværdige håndboldforbund.
 
Salman sagde i et interview i sidste uge, at han helst ser, der til sidst kun er en kandidat tilbage til afstemningen i februar, tilsyneladende ham selv. Det lover ikke godt for Salmans indstilling til medlemsdemokrati, og at Michel Platini og UEFA indtil Platinis karantæne tidligere på efteråret var nært allieret med Salman, siger også noget om, at magtspillet og europæisk indflydelse vægter højere i UEFA end en reel, ærlig oprydning i kriseramte FIFA.
 
At Sheik Salman overhovedet er sluppet igennem det etiske tjek af kandidater i FIFA er rystende.
 
Fodboldspillere, andre idrætsudøvere og menneskerets-organisationer i Bahrain har fortalt, hvordan hætteklædte mænd fra sikkerhedspolitiet i april 2011 dukkede op til en landsholdssamling i Bahrain og hentede holdets stjernespiller A'ala Hubail og dennes storebror Mohamed.
 
De havde sammen med en lang række andre sportsstjerner i Bahrain (op mod 150 blev tilbageholdt) deltaget i demonstrationer mod regeringen, og A'ala og hans bror blev ligesom mange andre truet og mishandlet af sikkerhedspolitiet.
 
Præsidenten for Bahrains fodboldforbund var Sheik Salman, og ifølge det regeringskontrollerede nyhedsbureau var Salman såmænd også leder af en regerings-udpeget komite, der sad og så videomateriale fra demonstrationerne igennem, så myndighederne vidste, hvem de skulle anholdte og føre hemmelige retssager imod.
 
Sheik Salman siger, hele historien er ondsindede rygter. Salmans lukkede ledelsesform som præsident for Asiens kontinentalforbund AFC og forsøg på at skjule massiv korruption i samme forbund taler også imod Salman som kandidat - og alene det, at han fralægger sig ethvert ansvar for landsholdsspillere, han på det tidspunkt i 2011 var øverste ansvarlig for i Bahrain, bør diskvalificere ham fra nogensinde så meget som at bestyre en merchandise-bod til en fodboldkamp.
 
DBU og de nordiske forbund siger, de vil stille Sheik Salman de hårde spørgsmål, når de mødes med præsidentkandidaten fra Bahrain, muligvis i forbindelse med lodtrækningen til EMpuljerne om to uger.
 
At han overhovedet får lov at stille op er en skandale, og der er for alvor grund til at frygte fodboldspillets fremtid, hvis det lykkes Sheik Salman at blive valgt til februar.