VM med 48 hold er en joke
Foto: Woohae Cho/Getty Images
Generelle

VM med 48 hold er en joke

Tipsbladets chefredaktør, Troels Bager Thøgersen, er i denne leder ikke enig med Gianni Infantino, der vil have flere hold med til VM.

Glæder du dig til at se Den Demokratiske Republik Congo ved VM? Eller hvad med Panama, Uganda, De Forenede Arabiske Emirater eller Norge? Nej vel?

FIFA-præsident Gianni Infantino og dennes støtter i Europa og Mellemøsten er gået langt for at få schweizeren valgt og for at forme FIFA i eget billede.

En af de lunser, der betales tilbage med, er en udvidelse af VM fra 2026, og med mindre tv og sponsorer siger fra, bliver det stensikkert til noget. Seneste bud fra Infantino er et VM med 48 hold, noget der sætter hjerter i brand i mellemnationerne uden for Europa og Sydamerika.

Sportsligt er forslaget til gengæld er dårlig vittighed. At 32 af de 48 hold skal spille en kncokoutkamp i VM-værtsnationen om at komme ind i gruppespillet vil skævvride turneringen fra start, og hvis man synes, det var dræbende kedeligt at se Rumænien-Albanien ved EM, skal man ikke glæde sig til Letland-Guatemala ved VM 2026.

Køb Tipsbladet hver fredag - du finder det sammen med Ekstra Bladet.