250 mio-jackpot bringer FCK tæt på kæmpetransfers

NYHEDSANALYSE: FCK's nye sponsoraftaler er ikke populære blandt alle fans, men det giver fodboldforretningen bedre muligheder for at købe dyrere folk, end vi nogensinde har set i Danmark.



Det har værer noget af en uge for FC Københavns kommercielle afdeling.

Unibet er forlænget til 2027, Adidas er med indtil 2028, og Carlsberg fortsætter sponsoratet indtil 2029.

De aftaler smider, som B.T først kunne fortælle, omkring 250 millioner kroner i kassen i København, hvilket stemmer overens med vores oplysninger på Tipsbladet.

Regnet i træsko-længder er det 60 millioner kroner om året, og det har FC København finansielt set rigtig god grund til at glæde sig over.

På kilder i branchen kan vi høre, at Adidas-aftalen rangerer FC København i samme niveau, det såkaldte B-Premium, som klubber som Benfica, Celtic, Boca Juniors, River Plate og flere Premier League-klubber er i, uden at FC København får helt så meget for aftalen som de stærkeste af de navne.

Det er gode penge, FC København hiver i land.

Jeg har tidligere, og er i den grad stadig, bannerfører for, at sponsoraftaler som oftest blegner sammenlignet med, hvad klubber kan få i kassen på spillersalg og medie-indtægter, da ikke mindst når man som FC København nu to år i træk har spillet i Champions League.

Det står stadig 100 procent til troende.

Ryger Roony Bardghji her i 2024 for det beløb, FC København drømmer om, dækker det størstedelen af de indtægter, FC København får fra de tre storsponsorer.

Men dermed er pengene ikke ligegyldige.

For ligesom FC København har en god base i medie-indtægter fra Superligaen, vil det være lettere for sportsdirektør Peter Christiansen at forklare den øvrige ledelse, bestyrelsen og ejerne, at det ikke er så farligt endda at skrue yderligere op for budgettet og række ud efter flere af de unge stjernefrø, der må være ét af de næste punkter på agendaen i FC København.

God bund
Naturligvis er 250 millioner kroner over aftaler på tre til fem år ikke så meget, når FC København får betydeligt mere på Champions League alene i denne sæson, da især når man har så stor succes, som de to kommende Manchester City-kampe vidner om.

Men det lægger en endnu bedre bund i budgetterne i de kommende år og er ikke afhængig af, at FCK igen kommer i Champions League til september, eller at man igen og igen og igen sælger dyrt, som Peter Christiansen og kollegerne er lykkedes med i flot stil de seneste år.

FC København kommer ikke til at købe fem 27-årige til 50 millioner kroner snuden – den sportslige og forretningsmæssige strategi lader man klubberne i Premier League, Bundesligaen og Serie A om.

Men disse aftaler må give endnu mere ro i maven til at hive i aftrækkeren, hvis den helt rigtige 19-årige fra Sydamerika dukker op med et prisskilt på 75 millioner kroner og en tro i FCK på, at han efter et par succesrige år både er blevet dygtigere, har vundet titler for løverne og så kan brændes afsted til en Top 5-liga for 200-250 millioner kroner.

Vi satte senest FC Københavns spillerbudget til 220 millioner kroner, uden den heftige bonus, Champions League-gruppespillet udløser til spillere og ledere.

Det skulle forbavse mig, hvis ikke det beløb stiger i 2024, og at det i hvert fald ikke vil være angsten for ikke at kunne betale regningerne de næste to-tre år, der afholder københavnerne fra at slå til, hvis den helt rigtige, hamrende dyre stjernespiller, der får Andreas Cornelius til at se billig ud, dukker op på det internationale transfermarked.







LIVE

TransferLIVE: Dansker får sit store skifte

Han bliver IKKE Brøndbys nye cheftræner

Nu melder Christian Eriksen ud

Sat til salg – så dyr er han

Jonas Wind til danskerklub?

Udrensning på vej: Vil sælge seks spillere

Klar melding fra Thomas Gravesen

Ståle raser over Skotland: ‘Det er skuffende’



EKSKLUSIVT

Afsløring: Bombe – Real Madrid overvejer Yirenkyi

Vildt skifte på vej: ‘Voldsomt – og klogt lavet!’

I fremskredne forhandlinger med Jens Jønsson 

TV 2-profiler kunne have forladt skærmen

Færdig i Brøndby: ‘Vi tager stilling i denne uge’



EKSKLUSIVT

David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid! 

De vil købe Munashe Garananga i FCK

Hold øje med FCK – sker det i denne uge?

De 2 MÅ være aktuelle for store danske klubber

Alexander Sørloth tæt på storklub – her er lønnen

Revser Harry Kane: Galskab – tænk dig om!



FANKLUBBEN

Det har været en elendig sæson

‘Jeg har ikke en ambition om at spille for FCK’

Afsløring: Lyngby Boldklub skriver med Hjulmand

Stort gyldent håndtryk til Kasper Hjulmand 

– Han har fået et bedre tilbud af Brøndby!

Bekræfter rekordbud: Vil byde mindst 1,1 mia.

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Kommer med kæmpe Agger-nyhed

Panathinaikos spøger: Dansk stjerne til Neestrup?

Scorer kassen på dansk drømmeskifte

‘AC’-forlængelse på plads, men…

Foreslår dansk fyrtårn til storklub

Danske klubber scorer millioner på VM



TOPNYHED

Giver bud på ny Brøndby-træner: I griner, men…

Medie vurderer: Danskere kan fås til spotpris

Ademola Ola-Adebomi kan være på vej til Danmark