Succes for unge danskere: Helenius blev matchvinder, Busk holdt målet rent
Generelle

Succes for unge danskere: Helenius blev matchvinder, Busk holdt målet rent

Nicklas Helenius startede inde for Paderborn og scorede kampens første mål, mens Jakob Busks Union Berlin vandt 4-0

AaB-lejesvenden Nicklas Helenius var med fra start for Paderborn, der fyrede Stefan Effenberg forleden, efter man ikke havde vundet sine seneste 12 kampe. Midterholdet Greuther Fürth var modstanderen, og fyringen skulle vise sig at have den ønskede starteffekt. Danske Nicklas Helenius sørgede således efter 19 minutter for en 1-0-føring, som man længe så ud til at holde, indtil Ante Vukusic udlignede kort før tid. Dansk succes og et point til bundstriden, hvor Paderborn nu har fire point til overlevelse.

Andetsteds var Jakob Busk var med fra start hos Union Berlin, der mødte FSV Frankfurt hjemme, og det blev til endnu en god dansk oplevelse, efter Union Berlin også havde skiftet træner inden kampen, hvor Sascha Lewandowski tragisk måtte trække sig med hjerteproblemer. Busk lukkede ingen mål ind, mens holdkammeraterne nettede fire gange, og så endte det med en fin 4-0-hyldest til den tidligere tæner og med en placering på 2. Bundesligaens ottendeplads.