Bailly: Ingen er sikre under Mourinho
Foto: Stu Forster/GettyImages
Premier League

Bailly: Ingen er sikre under Mourinho

Ingen spillere er automatisk på holdkortet i Manchester United fortæller forsvarsspiller.

Eric Bailly har gjort kometkarriere i Manchester United. Fra at være et blandt mange ukendt navn i Villareal, tog han fodbold-England med storm i sidste sæson, da José Mourinho hentede ham til Manchester United som sin første signing.

I den nye sæson har United startet ubesejret ud i de første runder i Premier League, og sammen med Phil Jones har Eric Bailly kun indkasseret to mål i samtlige kampe.

Men selvom forsvarsspilleren fra Elfenbenskysten har spillet samtlige Premier League-minutter denne sæson, holder han fast i, at der stadig er konkurrence på pladserne i Manchester United:

- Det er vigtigt for os spillere, det er vigtigt for holdet, og det er vigtigt for manageren, at der er konkurrence. På den måde skal vi altid bevise vores værd og forbedre os, og jeg tror ikke, at der er nogen, der automatisk er på holdkortet her, fortæller Bailly til magasinet United Review ifølge SkySports.

Forsvarsspilleren fastholder dog, at selvom der er konkurrence, er holdmoralen god:

- Phil (Jones red.) og jeg har et godt forhold både med hinanden, men også med de to andre forsvarsspillere, Victor Lindelof og Chris Smalling, selvom vi ikke har spillet sammen endnu.

- Det er godt, fordi det gør, at vi er fire spillere, der alle er klar til at tage den chance, som manageren skulle give os. Det er vores allesammens mål at forsvare godt og indkassere så få mål som muligt, afslutter den 23-årige forsvarsspiller. 

I den næste ligakamp møder Manchester United ærkerivalerne Liverpool.