1. divisionsklub vil lave flere talenter
1. division

1. divisionsklub vil lave flere talenter

FC Helsingør vil optimere sit talentarbejde yderligere

FC Helsingør spillede sig som 1. divisionsoprykker i sidste sæson til en hæderlige syvendeplads. Det er navnlig en præstation, fordi pengene ikke er så store på den sjællandske spids, hvor FCK-kendingen Christian Lønstrup er cheftræner.

Klubben fortæller nu i en pressemeddelelse, at man vil investere flere penge i talentarbejdet, hvor man har forlænget med sin talentchef og ansat yderligere en talenttræner.

Carit Falch, Brønshøj-træner efter Bo Henriksen, siden stoppet og nu ansat som talentchef igennem et år, er således ansat på en toårig aftale som talentchef, mens Rene Lybek Hansen er hentet i Silkeborg for at være T+træner for klubben.

- Carit har været en fantastisk tilføjelse til vores organisation, og det glæder mig, at han har valgt at blive i FC Helsingør og bygge videre på det spændende projekt, vi sammen har igangsat, siger Janus Kyhl, Helsingør-direktør, i en pressemeddelelse, hvor man nævner, at Carit Falch også havde tilbud fra udlandet.

FC Helsingør har denne sæson solgt Kasper Enghardt til Randers, mens Andre Riel, 1. divisionstopscorer i efteråret, inden forårssæsonen skiftede til Vendsyssel.