Åben keeper-duel i Esbjerg

Jess Thorup fastslår, at der er kamp om pladserne i Esbjerg. Og det gælder også på målmandsposten.

Lukas Hradecky har siddet tungt på målmandsposten i Esbjerg i denne sæson, men i dagens kamp mod AB var det gode gamle Lars Winde, der vogtede målet, da Hradecky er samlet med resten af det finske landshold. Og Winde leverede en fremragende indsats i vestjydernes mål.

Faktisk gjorde han det så godt, at Lukas Hradecky ikke skal være sikker på, at han også er førstemålmand i Esbjerg, når han vender hjem fra landsholdssamling.

- Jeg har hele tiden sagt, at Lukas er vores førstemålmand, men jeg har også sagt, at der er kamp om pladserne. Lukas spillede en fin kamp mod Hjørring sidste søndag, og Lars spillede en fin kamp i dag og fik vist, at han er klar til at tage over, siger cheftræner Jess Thorup til jv.dk.

Lars Winde havde især en vigtig redning i sidste minut af dagens kamp mod AB, der blev vundet af Esbjerg med 2-0,

Seneste nyt på tipsbladet.dk