Boysens forår: Jeg har lært mig selv at slappe af

Torsdag aften kl. 19.00 skal Lyngby BK på udebane møde Brønshøj Boldklub.

Mine dage starter ved ottetiden. Jeg har ikke en fast plan for, hvornår jeg skal ud af sengen, men jeg prøver at komme op, så jeg kan få morgenmad stille og roligt, før jeg sætter mig ud bag rattet.

Jeg skal gerne være ude ved Lyngby Boldklub 9.45. Derfra er der tre kvarter til træning, og så er der tid til at få de sidste røverhistorier ud af kroppen med holdkammeraterne, før træningen for alvor går i gang. Et kvarter til tyve minutter før træningsstart begynder jeg på mine øvelser for hoften og ryggen, hvor jeg har haft problemer, siden jeg var 19 år, men mine øvelser hjælper rigtig meget, og så går jeg også regelmæssigt til behandling for det.

Lige før træningen har træneren nogle gange lidt, han gerne vil sige, men ellers er det bare ud på græsset. Dagene før en kamp træner vi altid på banen på stadion - også selvom vi skal spille på udebane. Så kan jeg og de andre mærke, at kampen nærmer sig, og det er fint. Banen er også meget bedre end på de andre træningsbaner ved siden af stadion. På kampdage går snakken selvfølgelig i truppen.

Vi diskuterer taktik og ser videoanalyse. Selv prøver jeg dog ikke at tænke for meget på kampen. Der er tid nok. Tidligere gik jeg meget op i at tænke på kampene lang tid i forvejen, men jeg har lært at slappe af og tro på mig selv i stedet for. Det er vigtigt at kunne, synes jeg.

Jeg bor sammen med en kammerat, der er ude på de samme tidspunkter, som jeg er, så vi hænger meget ud sammen, ligesom jeg også er venner med mange fra holdet i Lyngby. Jeg har altid været meget social, og jeg er ikke så vild med bare at være alene og lave ingenting. Jeg bliver let rastløs, selvom det er noget, der er vigtigt at være komfortabel med som fodboldspiller. Jeg kan bare godt lide at være sammen med nogen, når muligheden byder sig.

Jeg har ikke brug for en pause fra fodbolden, når jeg har fri. Jeg elsker at snakke om fodbold, så det skal være en umanerligt tør snak, hvis jeg ikke er med på den. Liverpool er mit hold. Det har det været, siden jeg var fire-fem år, og det er et kærlighedsforhold, der har varet mange år nu. Jeg har været ovre på Anfield flere gange, og jeg havde på et tidspunkt en kæreste fra Liverpool, så jeg har en tæt tilknytning til byen.

Udover træningen i klubben går jeg også i fitnesscenter næsten hver dag. Det bliver selvfølgelig ikke alt for tungt lige før en kamp, men jeg har et center 100 meter fra min lejlighed, så det bliver til en del. Min kammerat og jeg træner sammen, og jeg laver nogle helt andre ting end til træningen i Lyngby.

Jeg taler selvfølgelig med klubben om det. De vil gerne have, at jeg passer på, og det ved jeg godt. De vil helst ikke have, at jeg knokler på i halvanden time, så jeg arbejder højest i en time af gangen. Jeg har fået rigtigt meget ud af det. Jeg er blevet stærkere, og jeg har rigtig sat gang i det, efter jeg kom hjem fra Viborg. Min ryg og hofte har godt af det, og jeg synes, at jeg kan bruge styrken i kampene.

Hele foråret vil tipsbladet.dk dække oprykningskampen i 1. division ved at følge de tre klubber, Viborg FF, Lyngby BK og AGF, der har henholdsvis 43, 38 og 35 point i tabellen.