Brandao på plads i Vendsyssel
1. division

Brandao på plads i Vendsyssel

Vendsyssel bekræfter handlen med Brandao i HB Køge.

Tipsbladet.dk kunne fredag aften fortælle, at Vendsyssel og HB Køge var nået til enighed om en transfer med brasilianeren Brandao, og nu bekræfter de to parter, at angriberen skifter en tilværelse på Sjælland ud med en tilværelse i det nordlige Jylland.

Brandao har skrevet en tre-årig kontrakt med Vendsyssel.

- Han er en komplet angriber, der har nogle fysiske fortrin igennem sin fysik og hurtighed, men som samtidigt kan nogle fantastiske ting, når han er på bolden. Han har igennem længere tid været en af de bedste spillere i 1. division, hvor HB Køge og især Henrik Pedersen har udviklet ham rigtigt flot. Vi glæder os til at tage imod ham og er meget glade for, vi har lokket ham nordpå, for det er ingen hemmelighed, han har haft mange bejlere, siger sportschef i Vendsyssel, Jacob Krüger, til klubbens hjemmeside.

Vendsyssel, der i forvejen har hentet Brandur Hendriksson og Andre Riel i dette transfervindue, indtager andenpladsen i 1. division.