Brønshøj rykker ud efter ny nedtur
1. division

Brønshøj rykker ud efter ny nedtur

Brønshøj er klar til 2. division i den kommende sæson, mens AC Horsens og Vendsyssel skabte en smule spænding om oprykning til Alka Superligaen.

Der var meget på spil, da Nordic Bet Ligaen onsdag bød på fem kampe. Her kunne der skabes fornyet spænding i toppen, mens Brønshøj med nederlag ville være færdige i landets næstbedste række. Scenarier der alle blev realiteter efter en underholdende runde. 

Brønshøj var det sidste chance, hvis holdet skulle overleve. Gæsterne fra Lyngby skulle dog holde liv i drømmen for at nå AGF, og her blev det gæsterne, der kunne juble. Lasse Fosgaard bragte Lyngby foran i første halvleg, inden Mikkel Christensen kort efter pausen skabte spænding. Kort før tillægstiden scorede Patrick Mortensen dog et mål, der endegyldigt sender Brønshøj ned i anden division. 

Lidt bedre gik det for Skive, der på udebane sikrede overlevelse i rækken med 1-1 over Alka Superliga-oprykkerne fra Viborg FF: Nicolas Bøgild bragte Skive foran efter bare to minutters spil, inden Aleksandar Stankov sikrede Viborg 1-1 i anden halvleg.

Vendsyssel kunne ligeledes holde snor i AGF, hvis man hjemme kunne slå FC Roskilde. Dette blev en realitet efter en enkelt scoring i anden halvleg, hvor Hallur Hansson efter 52 minutters spil sikrede sig en rolle som matchvinder. 

Som Skive kunne Vejle efter en turbulent sæson juble over redning, da holdet hjemme slog AB med 3-1. Andreas Albers nettede på hver side af pausen, inden rutinerede Henrik Bødker øgede til 3-0. Dermed blev det kun kosmetisk, at Nichlas Rohde reducerede til 3-1 kort før tid.

AC Horsens var tæt på at fortsætte en skidt sæson med et nyt mareridt, da FC Fredericia tog imod i et tæt opgør. Jesper Christiansen bragte værterne foran med 1-0 kort inde i anden halvleg, inden Kjartan Finnbogason ti minutter efter udlignede til kampens resultat, 1-1.