Drama i Nordic Bet Ligaen
Illustration
1. division

Drama i Nordic Bet Ligaen

Landets næstbedste række blev åbnet dramatisk med comeback og to røde kort.

Jagten for oprykning til Superligaen er startet, og der var drama for alle pengene, da Vejle og Brønshøj åbnede. Gæsterne lagde stærkt ud med pres fra første fløjt, og dette gav pote efter bare ni minutter, da Sebastian Dalgaard scorede på straffespark.

Vejle satte sig på begivenhederne efter scoringen, men blev ikke for alvor farlige. Kort før den halve time fik man dog en afgørende fordel, da Kasper Sørensen blev udvist efter en voldsom tackling på Christian Sivebæk. Værterne satte trumf på inden pausen, hvor Viljormur Davidsen udlignede ni minutter før pausen.

I anden halvleg blev Brønshøj presset fra start, og hjemmeholdet udnyttede flot. Christian Sivebæk's scoring blev kampens vindende, men dramatikken var ikke forbi. Kort før tid blev gæsterne ramt af en ny udvisning til Alexandar Lazarevic, der afrundede en skidt Brønshøj eftermiddag.