Video : Tipsbladet
1. division

Farlige dødbolde gav pote i Esbjerg-sejr

Tre gange scorede Esbjerg fB på dødbolde i første halvleg mod Vendsyssel. Nu redder klubben sig selv for at ryge et par pladser ned i 1. division.

Havde Esbjerg fB ikke nuppet alle tre point i kampen mod Vendsyssel, ville det vestjyske mandskab placere sig i den nederste del af 1. division.

En storsejr på 3-0 sørgede dog for, at Esbjerg nu er at finde på en sjetteplads efter en blandet sæson i 1. division. Mandag aften viste gæsterne skarphed på dødboldene, og det gav pote i tre omgange.

Allerede efter ni minutter fulgte Yuri Yakovenko op på et frispark og scorede til 0-1, før Rodolph Austin også viste sig stærk på hovedstød. Midtbanespilleren hamrede gæsterne på 0-2 efter et hjørnespark i midten af første halvleg.

Otte minutter før pausen meldte Andres Schetino sig også på måltavlen med målet til 0-3. Dermed blev 20-årige Mathias Kristensen noteret for tre assist i den komfortable sejr over Vendsyssel.

Esbjerg fB faldt i kadence i anden halvleg, og efter en times spil reducerede Christian Moses til 1-3.

Tyve minutter senere modtog målscorer Yuri Takovenko sit andet gule kort efter en hård tackling. Nede med ti mand lykkedes det alligevel at hente alle tre point for Esbjerg fB. Det skete på trods af et stort Vendsyssel-pres i kampens døende minutter.