FC Vestsjælland klar med ny træner i dag
1. division

FC Vestsjælland klar med ny træner i dag

FC Vestsjælland regner med at præsentere ny træner i løbet af tirsdagen. Det skriver Sjællandske.

FC Vestsjælland er på udkig efter en ny cheftræner efter afskeden med Michael Hansen, men det ser ikke ud til, at jagten på en ny sportslig ansvarlig kommer til at vare længe. 

Klubben forventer således allerede at have en ny cheftræner klar i løbet af tirsdagen. Det skriver Sjællandske. 

Mediet skriver i øvrigt, at der har været gisninger om den tidligere SønderjyskE-chef Carsten Broe, men disse rygter skydes ned i samme moment. 

Mulige kandidater til FC Vestsjælland-jobbet kunne være ledige trænere som Peter Sørensen (ex-AGF) samt Michael Hemmingsen, der har arbejdet sammen med FCV-sportsdirektør Jacob Gregersen som både spiller og træner. Disse bud er imidlertid kun kvalificerede gæt.