Fra Tottenham Hotspur til FC Hjørring

Football - Tottenham Hotspur v Fulham Barclays Premier League - White Hart Lane - 26 / 1 / 10 Tottenham's Gareth Bale and Fulham's Bjorn Helge Riise (L) in action Mandatory Credit: Action Images / Matthew Childs Livepic
Hjørrings nye midterforsvarer trænede tit sammen med Gareth Bale og co i Tottenham.
Engelske Calum Butcher har fået sin fodboldopdragelse i Premier League-klubben Tottenham, hvor han trænede med de store stjerner. Nu er han gået fra det professionelle liv i Tottenham til en tilværelsei 1. division hos Hjørring i Nordjylland.

Han nåede aldrig at få sin debut i Tottenham, men sad på bænken til en Europa League-kamp i 2009. Den nu 20-årige Calum Butcher nåede at være i Tottenham i seks år, inden tiden var kommet til at prøve noget nyt. Konkurrencen var for hård på førsteholdet og efter omveje endte han i Hjørring.

- Min far sagde, at jeg skulle gå ud og prøve noget nyt. Når jeg engang er en gammel bedstefar, kan jeg sige, at jeg tog til Danmark og spillede fodbold. Jeg havde ikke lyst til at sidde og fortryde det senere. Jeg havde brug for at komme væk fra England. Jeg håber, at det kan blive en genvej, hvis jeg gør det godt her, kan jeg komme til Superligaen eller komme videre til Holland og Belgien, siger Calum Butcher til Tipsbladet.

Han er flyttet til Hjørring med sin 19-årige kæreste Nancy, som klubben har skaffet et job til, mens han spiller fodbold. Nu træner han én gang om dagen i stedet for flere gange, som han gjorde i Tottenham, da han stod overfor stjerner som Gareth Bale og Luka Modric.

- De er fremragende. Luka Modric, så lille, men det er umuligt at få bolden fra ham. Det gør en bedre at træne med så gode spillere, man skal yde sig bedste. Og man har ikke lyst til at lave fejl, når Harry Redknapp ser på, siger han. Han påpeger, at træningsniveauet i Hjørring overhovedet ikke kan sammenlignes.

Men selvom tempoet er skruet ned, så var det lige, hvad den engelske forsvarsspiller havde brug for.

- Alt tæt på London er travlt og foregår med 100 kiliometer i timen. Her er det langsommere, og folk har ikke travlt. Det er rart og fredfyldt, og det har givet mig et skud af liv, siger han om sit nye hjem i Hjørring.

FIND UD AF, HVILKEN STJERNESPILLERS STØVLER, HAN PUDSEDE I TOTTENHAM, HVORDAN HARRY REDKNAPP ER SOM TRÆNER, OG HVILKEN TIDLIGERE AAB-SPILLER DER FIK HAM TIL DANMARK. LÆS HELE HISTORIEN OM CALUM BUTCHER I TIPSBLADET, DER ER PÅ GADEN NU!

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: