Video : Tipsbladet
1. division

Hobro har champagnen klar - også til Vendsyssel

Hvis Vendsyssel vinder det altafgørende opgør på DS Arena, så vil hjemmeholdet være gode værter for gæsternes fest.

Når Hobro på lørdag tager imod Vendsyssel på DS Arena, bliver det uden de store planer for, hvad der skal ske efter kampen. Vinderen af opgøret rykker direkte op i Superligaen, men der er ikke planlagt noget stort, siger drifts- og eventchef i klubben, Henrik Hammershøj.

- Vi har ikke selv forberedt noget, men vi er ret gode til at improvisere. Og skulle det blive Vendsyssel, der skal feste, så skal vi også nok være gode værter. En flaske champagne kan man vel altid finde, siger Henrik Hammershøj til Nordjyske.dk.

Hobro og Vendsyssel ligger på en delt førsteplads i NordicBet Ligaen inden sidste spillerunde. Hobro har dog en bedre målscorer, så gæsterne fra Vendsyssel skal bruge en sejr for at rykke direkte op.